dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tre borgmesterkandidater, en fejlcastet direktør og pressede budgetter

SKET I UGEN Tre kandidater er klar til borgmesterposten i Aalborg, en afgående direktør i Fredericia betegnes som "fejlcastet", og økonomien presses i flere kommuner af noget af det samme.
5. APR 2023 11.53

Ugen startede med bud på, hvem der skal være Aalborgs næste socialdemokratiske borgmesterkandidat, efter at den nuværende Thomas Kastrup-Larsen (S) har meldt ud, at han forlader byrådet til sommer.

Både Lasse Frimand Jensen og Lisbeth Lauritsen fra Socialdemokratiet har meldt sig som borgmesterkandidater, og det samme har den tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), der gerne vil være sit partis borgmesterkandidat i Aalborg ved kommunalvalget i november 2025. Han vil dog ikke kunne blive valgt som borgmester før da, fordi han ikke sidder i byrådet som de to andre kandidater. 

Der kom i ugen lidt flere detaljer på, hvorfor to topchefer ugen forinden var blevet fyret fra Fredericia Kommune. Den ene, direktør for børn, unge og kultur Michael Maaløe, efter blot en måneds ansættelse med ord om, at han have været "totalt fejlcastet" og den anden kommunaldirektør Camilla Nowak med begrundelsen, at det nu var tid til at finde en anden profil. 

Som oftest er det kommunerne, der bruger begrundelsen om, at der er brug for en ny profil til jobbet, når der siges farvel til en direktør. I denne uge kom samme begrundelse fra kommunaldirektør Morten Winge, da han meddelte sin afgang fra Tårnby Kommune.

Borgmester Allan S. Andersen (S) kalder Morten Winge en dygtig kommunaldirektør og siger, at han har sat stor pris på det daglige samarbejde. "Jeg har dyb respekt for Mortens dømmekraft, og selv om jeg gerne ville have beholdt Morten længere, vælger jeg at respektere hans vurdering af situationen", lød det fra borgmesteren.

Stort set alle kommuner og regioner slås med økonomien, og et DK Nyt lavde denne uge et lille vue over nogle af de konsekvenser den trængte økonomien havde under overskriften: Materialer, vikarer og sårbare børn presser budgetterne.

Med et forår der måske er ved at bide sig fast slækker kommunerne flere steder nu på restriktionerne på energiområdet: nogle skruer op for varmen i bygninger, mens andre fx genåbner lukkede rådhuse om fredagen. På den anden side af helligdagene vel at mærke. Rigtig god påske.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tre-borgmesterkandidater-en-fejlcastet-direktoer-og-pressede-budgetter

GDPR