
TØNDER: Efter mere end et år med politisk "dobbeltjob" som Moderaternes gruppeformand på Christiansborg og medlem kommunalbestyrelsen i Tønder for Tønder Listen er Henrik Frandsen nået frem til en erkendelse af, at han ikke kan være begge steder. Det skriver JydskeVestkysten.
- Jeg må erkende, at jeg ikke kan være to steder på samme tid. Derfor har jeg truffet beslutning om, at jeg stopper i kommunalpolitik, og at jeg ikke stiller op til næste kommunalvalg og dermed altså heller ikke er borgmesterkandidat for Tønder Listen. Jeg har på et tidligere tidspunkt meddelt, at jeg ikke stiller op for Moderaterne til kommunalvalget. Det står ved magt, lyder det fra Henrik Frandsen.
- Det sker i erkendelse af, at jeg blandt andet med kort varsel har måttet melde afbud til de seneste to kommunalbestyrelsesmøder. Jeg træder ud af kommunalbestyrelsen, men fortsætter som medlem i Tønder Listen. Jeg har fået nogle tunge poster på Christiansborg og må bare erkende, at jeg vil være for lidt til stede i kommunalpolitik.
Ved KV21 fik Henrik Frandsen med 3.763 flest personlige stemmer foran Jørgen Popp Petersen med 1.919, Barbara Krarup Hansen med 582, Thomas Ørting Jørgensen (Borgerlisten) med 552 og Martin Iversen (V) med 498.
Redigeret klokken 7:55: Tilføjet næstsidste afsnit og tilføjet billede
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.