dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Tommy Petersen (R)
Alberto Graso, Gonzales Foto

Tommy Petersen (R) beder nu om regning for en rådhusfest

Anna Mee Allerslevs afløser som politisk leder for De Radikale i København kalder arrangementet 'ren forretning'
27. OKT 2017 6.08

KØBENHAVN: Den nyudnævnte politiske leder af de Radikale i Københavns Borgerrepræsentation, Tommy Petersen, holdt i foråret sin 40 års fødselsdag på Københavns Rådhus.

Han fortæller til Ekstra Bladet, at han har bedt om en regning for brugen af lokalet.

Alle folkevalgte i København har ganske gratis mulighed for at låne lokaler på rådhuset, hvis der ikke er tale om en privat fest, men derimod en officiel reception med samarbejdspartnere.

Ifølge Tommy Petersen var det ren forretning. Han havde til lejligheden inviteret 80 til 90 personer bestående af venner, familie, fagforeninger og andre organisationer.

'Underligt privilegie'
- Jeg betalte selvfølgelig for al forplejning selv og alt andet på nær lokalet, som folk jo ikke gør, når de holder jubilæer eller runde arrangementer.

Festen blev holdt 10. marts i tidsrummet kl. 15 til kl. 17.

Tommy Petersen har afløst Anna Mee Allerslev (R), som onsdag trak sig fra posten som integrations- og beskæftigelsesborgmester og politisk leder. Det var adskillige skandalesager og voksende pres fra partifæller, der fik hende til at opgive alle sine poster i politik med øjeblikkelig virkning.

Det er blandt andet kommet frem, at borgmesteren lånte lokaler på rådhuset ganske gratis til sin bryllupsreception i august. Normalt er lejen 65.000 kr. De penge har hun siden betalt.

Tommy Petersen siger til Ekstra Bladet, at han gennem hele sagen har tænkt, at det var 'et underligt privilegie', og at det er derfor, han nu et halvt år senere har bedt om en regning.

Ritzau

Se også blandt andre Tommy Petersen i DR2's Debatten torsdag aften.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tommy-petersen-r-beder-nu-om-regning-for-en-rdhusfest

GDPR