dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

To V-spidser på plads - og farvel fra en vraget spidskandidat

KV21-nyheder fra Dragør, Jammerbugt og Gribskov.
27. MAJ 2021 11.48

I aftes var der i Dragør opbakning til, at Venstres borgmester fra 1. juni i resten af perioden, Helle Barth, også skal være partiets spids til KV21. Hun afløser Eik Dahl Bidstrup, der har fået nyt job.

Lokalformand Erik Skovgaard Nielsen oplyser til DK Nyt, at 75 pct. af medlemmerne støttede Barth, der blev udfordret af byrådsmedlem Kim Dupont. Han er ikke vild med at oplyse de eksakte stemmetal, men siger, at to tredjedele af V-medlemmerne mødte frem.

Fra Jammerbugt oplyser ligeher.nu, at Venstre har udnævnt borgmester Mogens Gade til at være spids igen. Gade, der har haft posten siden 2007, fik ved KV17 flest personlige stemmer - 3.112 - foran Helle Bak Andreasen med 858, daværende S-spids Jens Chr. Golding med 690, Malou Skeel (V) med 679 og Diane Aarestrup (S) med 677. Diane Aarestrup er denne gang blevet spids for S.

I Gribskov tabte OL-guldvinder Poul-Erik Høyer i oktober kampen om at blive V-spids til byrådsmedlem Bent Hansen. Nu oplyser gribskovonline.dk, at Høyer helt dropper at stille op til byrådet, men vil hellige sig sine opgaver som præsident i World Badminton Federation, det internationale badminton forbund.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/to-v-spidser-paa-plads-og-farvel-fra-en-vraget-spidskandidat

GDPR