To regioner står til at blive røde i Norge

KORT NYT11. AUG 2020 6.23

Den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), anbefaler mandag aften den norske regering, at Region Sjælland og Region Midtjylland gøres til 'rødt område'. Det betyder i givet fald, at der indføres karantænepligt på ti dage ved indrejse fra områderne.

Sundhedsministeriet har mandag aften sendt en sms til alle nordmænd, som er på ferie i Danmark, skriver den norske avis VG. I sms'en advarer de om, at de to regioner står til at blive røde, og at det vil kunne give ti dages  rejsekarantæne fra natten til lørdag for alle, som har været i disse regioner.

Ud over de to danske regioner anbefaler FHI også den norske regering, at en stribe regioner i Sverige, herunder Blekinge og Uppsala, også ændres til rød. Det samme er tilfældet for blandt andet Island, Færøerne og Holland.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job