To dybt personlige og gribende beretninger

Af Paul Hegedahl

'Jeg har opdaget livet, som det er: En gave fra naturen. For de, der tror på en godgørende Gud, er det en gave fra Gud. Det er en gave, som vi nyder i en kort periode. Nogle af os vil leve længere end andre, men vi dør alle. I den korte tid, vi har, ville det være en tragedie at spærre vores tanker inde i et giftigt bur af bitterhed og vrede. Det flytter i givet fald vores energi fra et fokus på, hvordan man får det bedst mulige ud af livet, til i stedet at gøre os hævngerrige, apatiske, til ofre for andre.
Livet har så meget at tilbyde dig. Tag imod det med begge dine små hænder, og lev det godt. Lev, le, elsk og betal tilbage med et stort smil'.

Dette er nogle af de afsluttende ord i Ayaan Hirs Ali: 'Nomaden'. Smukke positive betragtninger, som de fleste af os vel forhåbentlig kan - og vil tilslutte os. Knap så nemme at udtrykke, når man er og har været gennem store eksistentielle kriser i sit liv - enten i søgen efter sin plads i samfundet eller i kampen mod dødelige sygdomme. Men, de kan stå som en fælles overskrift over de to bøger, der her omtales. To kvinder, der beskriver, hvordan de har levet med - og er kommet gennem hver deres liv udfordring med netop livsglæden i behold - og med et budskab til alle os andre.

Pigen med de ni parykker

Sophie van der Stap:
'Pigen med de ni parykker',
Oversat af Birthe Lundsgaard efter 'Meisje met negen pruiken',
Prometheus, Amsterdam 2006;
Gads Forlag, København 2010.
225 s., hft., 14,5 x 21,5 cm.
Kr. 199,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-12-04527-4.

'Jeg har ikke brug for mange lidelsesfæller. Et rum fyldt med skaldepander eller en weekends eftertanke sammen med alle de isser og parykker på et spirituelt slot i Amersfoort. Læg bare Lances bog på min pude. Men jeg har dog besøgt forskellige hjemmesider. Hjemmesider om kræft, især om unge mennesker og kræft. Det kan godt af og til være ensomt sådan at have kræft helt alene. Alle andre fortsætter med at gøre ting, som for kort tid siden også var meget betydningsfulde og afgørende for mig. Og nu ligger jeg så her og udskyder mine pludselige sekundære længsler og prøver at overleve en lille smule. Én åndssvagt boblende slange.'

Sophie van der Stap fra Holland var 21 år, da hun bliver diagnosticeret med en sjælden type kræft - lige efter hendes mor har været gennem en behandling for brystkræft. Den ene dag er hun er en helt almindelig livsglad studerende i statskundskab; den næste en hospitalspatient med et kemodrop i armen. Efter det første chok, som beskrives på en gang nøgternt og stærkt følelsesladet, starter Sophie kampen for ikke at lade sig knække af sin sygdom. Hun observerer og lærer at begå sig i sin nye verden: en verden af hvide kitler, hårtab og øjenbrynsblyanter. Og af parykker.

'Pigen med de ni parykker' er den autentiske beretning om en ung pige midt i en alvorlig livskrise. En ung pige, der midt i sin sygdom stadig har et påtrængende behov for at være netop: ung! Så da Sophie mister sit eget hår køber hun sig til nye lokker: Ni parykker bliver det til i alt. Hver ny paryk får sin egen personlighed: Stella, Sue, Daisy, Blondie, Platina, Oema, Pam, Lydia og Bebé. Alle viser de en ny side af Sophie. Og alle viser sig at afsløre mindst lige så meget, som de skjuler.

Bogen, der er baseret på en blog Sophie van der Stap skrev på under sin sygdom, er solgt i mere end 150.000 eksemplarer i Holland og opnåede i Tyskland en placering som nummer 2 på Der Spiegels bestsellerliste, hvor den forblev i hele 28 uger.

Forfatteren
Sophie van der Stap (1983 -), bor i Paris, hvor hun skriver på sin tredje bog samt et filmmanuskript til 'Pigen med de ni parykker'. Hendes kræftsygdom er slået tilbage, og hun nyder livet i fulde drag. Hun går stadig ind imellem med paryk. Hun er medstifter af - og international ambassadør for 'Orange Ribbon Foundation', hvis formål er at bekæmpe alle former for børnecancer.

Supplerende links
http://www.elle.dk/Kultur/Boeger/2010-03-Bogprofil-Sophie-Van-Der-Stap.aspx

http://www.pagegangster.com/p/SkelE/
Læs udvalgte kapitler.

Interview med Sophie van der Stap

Nomaden

Ayaan Hirsi Ali:
'Nomaden',
oversat af Lone Dalgaard efter
'Nomad: from Islam to America - a Personal Journey Through the Clash of Civilizations';
Gads Forlag, København 2010.
304 s., hft 15 x 22 cm.
Kr. 299,00 inkl. moms
ISBN 978-87-12-04499-4.

'Udfordringen ved at blive samfundsborger er anderledes end den udfordring, som et medlem af en stamme står over for. På mange måder er det meget lettere at håndtere de udfordringer, man møder som borger i et samfund, end det er at navigere i traditionelle samfunds indviklede blanding af tabuer og overtro. Men det, der gør livet i en moderne verden så vanskeligt - endda direkte forræderisk for nogle - er netop det faktum, at det virker så let.
Det er det ikke.

Hvis du ikke er forberedt - hvis der ikke er nogen, der for eksempel lærer dig at have et fornuftigt forhold til din egen seksualitet eller viser dig, hvordan du kan håndtere din vrede - så falder du naturligvis tilbage på den viden, du har. Dine vaner og holdninger er rodfæstet i din klan og tro. Men disse værdier passer ikke til dem, der ligger til grund for det at være borger i den moderne verden. Hvis du skal klare dig i et moderne samfund, skal du glemme alt om anakronistiske, malplacerede holdninger. Både når det gælder sex og penge.'

Hvor hører man til, når man har forladt sin familie, sine rødder, sin religion - og er truet på livet? Den prisbelønnede kvindesagsforkæmper er rejst til USA. For at føle sig fri og for at finde sig selv. I denne bog beskriver Ayaan Hirsi Ali sin rejse - og sine holdninger.

Men det er ikke uden omkostninger at forlade islam og offentligt kritisere både religionen og dens mere radikale udøvere. Og det er i bogstaveligste forstand heller ikke gratis at leve et liv med frit valg på alle hylder i en verden af overflod og fristelser, når ingen har forberedt én på konsekvenserne af at have et personligt ansvar.

Med både selvironi og dyb alvor og markant indsigt konfronterer Ayaan Hirsi Ali den uvidenhed og berøringsangst, der ofte præger debatten om Islam. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer, sin families tragedier og mødet med muslimer her i Vesten illustrerer den somaliskfødte forfatter skånselsløst, hvorfor vellykket integration kræver, at vi tør forholde os til ubehagelige emner som sex, vold, penge og religion.

'Nomaden' er en stærk, uafrystelig og dybt personlig beretning om en rejse på mange niveauer fra en muslimsk stammekultur i Afrika til et moderne liv i USA. Bogen giver også forfatterens bud på, hvorfor millioner af kvinder bliver undertrykt, misbrugt og mishandlet i Islams navn. Ayaan Hirsi Ali beskriver også sit tætte forhold til sin far på trods af deres meget forskellige holdning til religion.

Forfatteren
Ayaan Hirsi Ali (1969 - ), født i Mogadishu, Somalia bor i dag i Washington, USA og arbejder for tænketanken American Enterprise Institute. Hun er født Ayaan Hirsi Magan. 'Ayaan' betyder 'heldig person' eller blot 'heldig' på somalisk. På grund af faderens, Hirsi Magan Isse, politiske involvering som modstander af diktatoren Siyad Barre blev familien nødt til at flygte.

I Holland arbejdede hun i mange år som oversætter hovedsagelig for domstolene og immigrationsministeriet. Sideløbende tog hun en politologiuddannelse ved Leidens Universitet og blev efter færdiggørelse ansat som forsker ved Wiardi Beckman Stichting, hvor hun fokuserede på integrationen af indvandrerkvinder i det hollandske samfund.

Hun har været hollandsk parlamentsmedlem for det liberale parti, Volkspartij voor Vrijheid, men stoppede, da det blev kendt, at hun havde fusket med sin asylansøgning. Hollands regering meddelte i juni 2006, at Ayaan Hirsi Ali kan beholde sit hollandske statsborgerskab. Hun er kendt som manuskriptforfatter til filmen 'Submission' instrueret af Theo van Gogh (1957 -2004, den hollandske filminstruktør, der blev dræbt i Amsterdam af en muslimsk fundamentalist af marokkansk oprindelse, som reaktion på det islam-kritiske indhold i bl.a denne film.

Også Ayaan Hirsi Ali har fået flere dødstrusler og flere forskellige islamiske organisationer så vel som individuelle muslimer har anklaget hende for retten efter diskriminationsparagraffen, men domstolen afviste anklagerne med begrundelsen, at hendes kritik 'ikke indeholder konklusioner om muslimer eller deres værdighed som gruppe.'

Ayaan Hirsi Ali har modtaget flere internationale priser - blandt andet Venstres frihedspris i 2004 og Demokratiprisen fra Sveriges liberale parti i 2005. Og ligeledes i 2005 blev hun af Time Magazine inkluderet i listen af de 100 mest indflydelsesrige personer i verden.

Supplerende link
http://da.wikipedia.org/wiki/Ayaan_Hirsi_Ali

Om at skrive sin historie
'I det program i tv-udsendelsesrækken De Wereld Draait Door, hvor jeg var gæst, sagde Ces Geel i forbindelse med sin rolle i filmen Simon, at man som menneske oplever tingene helt anderledes udefra end indefra. At det for en udenforstående er næsten umuligt at sætte sig i et andet menneskes sted, altså at indleve sig i mig og den situation, som jeg befinder mig i. I mig som kræftpatient, i mig som debuterende forfatter, i mig som Stella, Sue, Daisy, Blondie, Platina, Uma, Pam, Lydia eller Bebé. I mig som Sophie. Jeg håber, at jeg ved at skrive min historie har vist udenforstående lidt mere af det indre.'
(Sophie van der Stap: 'Pigen med de ni parykker)

Vi skal være taknemmelige for, at disse to mennesker, Ayaan Hirsi Ali og Sophie van der Stap, har haft modet til at skrive om deres liv og dermed give os mulighed for en bredere forståelse og indsigt i tilværelsens mangfoldighed.