ODENSE: Den nye musikfestival Tinderbox kan give forretningslivet i Odense en ekstra omsætning på 18 mio. kr. - alene i det første år, hvis festivalen indfrier målsætningen om 25.000 besøgende. Det skriver Fyens Stiftstidende.
I 2020 ventes byens omsætning på musikfestivalen at stige til 36 mio. kr., hvis antallet af besøgende stiger som planlagt til 50.000. Over de 10 år, som Tinderbox' kontrakt med Odense Kommune strækker sig, vil byen potentielt kunne omsætte ekstra for over 200 mio. kr.
Forventningen beror på undersøgelser, der viser, hvor mange penge, festivalgæster lægger udenfor festivalpladsen, når de er på henholdsvis Northside i Aarhus og Sveriges største festival, Bråvalla. Undersøgelserne, der er lavet af Epinion samt svenske Hui Research, viser, at hver gæst i gennemsnit lægger henholdsvis 363 kr. i Aarhus og 720 kr. i Norrköping, som har 90.000 indbyggere. Det giver en margin på ni mio. kr., regner man med 25.000 besøgende.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.