- Den tilsynsmetode, som blev taget i brug i 2006, er mere finmasket end tidligere. Halvdelen af de tilsyn, der er udført, viser, at der er markante forskelle mellem de enkelte lokalcentre i Århus Kommune. Selv på de samdrevne lokalcentre er der forskelle, dels på det administrative og dels på det plejemæssige område, siger konstitueret leder af tilsynet Kenneth B. Jørgensen.
Med baggrund i de observerede forhold, der bliver beskrevet i tilsynsrapporten, bliver hvert lokalområde tildelt en vurdering på en skala fra et til fire. Et betyder, at det observerede lever op til gældende retningslinier, lovgivning, kvalitetsstandarder og almen faglighed. Fire betyder, at der er flere observerede områder, der ikke lever op til gældende retningslinier, lovgivning, kvalitetsstandarder og almen faglighed.
I alt har tilsynet besøgt otte lokalcentre. To lokalcentre har fået vurderingen et, tre lokalcentre har fået vurderingen to, to lokalcentre har fået vurderingen tre og et lokalcentrer har fået vurderingen fire.
- Meget tyder på, at de problemstillinger, der er på lokalcentre kan løses forholdsvis hurtigt, da de bunder i forhold inden for egen organisation. Men hvis de lokalcentre hvor der er observeret forhold ikke fremover lever op til kvalitetsstandarder, lovgivning og almen faglig standard, er der en risiko for at der kan ske plejesvigt og det vil vi gøre alt for at undgå og derfor har vi meget fokus på det her, siger Kenneth B. Jørgensen.
Sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen (SF) siger, at tilsynet har gjort et stort stykke arbejde.
- Nu skal der handles. Jeg har en klar forventning om, at områdecheferne og regionscheferne sætter sig i spidsen for det her, og får styr på alle de forhold, der er observeret. De kritikpunkter, der er nævnt i tilsynsrapporterne, handler primært om ledelse. Vi kan selv løse problemerne, og vi arbejder aktivt på at fremme værdibaseret ledelse, der gør en forskel, siger hun. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.