
HERNING: Hernings borgmester fra 1990-1997, Hilmar Sølund (S), er tirsdag eftermiddag død på Holstebro Sygehus, 88 år, oplyser Herning Folkeblad.
Hilmar Sølund var byrådsmedlem i Herning i 29 år. Han kom ind som suppleant i 1968, men blev fra og med valget i 1970 genvalgt hver eneste gang indtil 1997.
Da han blev borgmester, forstyrrede han ikke mindre end 77 uafbrudt Venstre-styre i Herning.
Udover de otte år som borgmester havde han perioder som formand for både kulturudvalget og socialudvalget.
Fik vej opkaldt efter sig
Fra 1992-1994 var han formand for KL, hvor han efterfulgte Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen (S), der var kommunernes overhoved fra 1986-1992. Efter Hilmar Sølund blev Lejre-borgmester Evan Jensen (V) formand frem til 1998.
Hilmar Sølund var tillige medlem af Sygesikringens forhandlingsudvalg og mangeårigt medlem af KL's lønudvalg, hvor han ved adskillige overenskomstforhandlinger var de offentlige arbejdsgiveres chefforhandler.
I maj i år blev han hædret ved at lægge navn til den forholdsvis nye vej i Herning, som forbinder Tjørring Hovedgade/Holstebrovej med det kommende supersygehus i Gødstrup.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.