SYDDANMARK: Thyge Nielsen (V) fra Varde er ude af regionspolitik fra årsskiftet. 1.772 personlige stemmer er ikke nok til at få del i et af de 14 Venstre-mandater. Han er også ude af byrådet i Varde Kommune, skriver JydskeVestkysten.
Thyge Nielsen har som formand for regionens præhospitaludvalg været kraftigt kritiseret i forbindelse med den megen turbulens om regionens ambulanceudbud.
- Ja, men lad os så sige, at jeg er røget ud med fuld udrykning. Ambulancesagen har slidt mit navn op. Folk er blevet trætte af mig. Og så al ære for Stephanie Lose (regionsrådsformand, red.), men hun har taget mange stemmer her. Hun har fået et kanonvalg, og det er gået ud over os i yderområderne. Det er fair nok, siger han til JydskeVestkysten.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.