dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Thisted Sygehus kan igen lave akut ortopædkirurgi

KORT NYT14. SEP 2021 9.15

NORDJYLLAND: Mangel på kirurger har i snart to år betydet, at beboere fra Thy og Mors ikke har kunnet få opereret deres brækkede hofter, ankelbrud og lignende på sygehuset i Thisted, men har måttet flyttes til Aalborg. Men nu er det lykkedes Aalborg Universitetshospital at lande en løsning, oplyser Region Nordjylland.

Fremover skal specialister fra Aalborg varetage samme typer af operationer på hospitalet i Thisted, som de gør i Aalborg. Det forventes at dreje sig om mindst 150-200 patienter om året. Patientgruppen er primært ældre, der har fået brud på hoften, og patienter med simple ankelbrud og andre små knoglebrud, der kræver operation. 

Patienter med større og komplicerede brud og patienter, der har været udsat for større traumer, skal fortsat opereres i Aalborg.

ak