Gladsaxe Kommunes borgmester Karin Søjberg Holst er vred. Årsagen er, at de hårdt tiltrængte plejeboliger, som kommunen stod klar til at bygge til Gladsaxes ældre borgere, med et var en saga blot.
Efter lange forhandlinger med TDC om køb at den såkaldte mastegrund ved Bagsværd Møllevej, var alt ellers parat. Kommunen og TDC var blevet enige om en fornuftig pris på 17 millioner kroner, som TDC?s egen ejendomsmægler havde fundet frem til.
Alle aftaler var på plads og der manglede kun en underskrift, da forhandlerne fra Gladsaxe og TDC forlod mødet 9. maj 2006. Gladsaxe gik i gang med at få godkendt lokalplaner for området og gøre klar til at sætte byggeriet i gang.
Men Gladsaxe hørte ikke mere fra TDC. Kommunen rykkede flere gange, men intet skete før 8. november 2006, seks måneder senere. Den dag modtog Gladsaxe Kommune et brev om, at TDC havde besluttet at standse al salg af grunde og bygninger.
- Jeg er dybt rystet over den måde at føre forhandlinger på. Den sætter Gladsaxe Kommune i en rigtig svær situation. Vi har brugt rigtig mange kræfter på at forberede byggeriet af de nye plejeboliger, og nu er det hele spildt og vi må starte forfra, siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.