SPIDSEN: I Danmark bygges lavt og ofte grimt. Hvorfor ikke bygge højt og smukt. Lad os få nogle skyskrabere, der som fantastiske skulpturer kan præge vores store byer i det nye årtusinde
22. MAJ 2005 22.10
Efter internationale forhold er bygningen ikke specielt høj. Der findes langt højere skyskrabere.
Men når The Turning Torso rejser sig i lavhusede Malmø, så syner den af ganske meget. Ikke bare på grund af sin størrelse. Men især på grund af sine stramt snoede linjer, der som en spiral vrider sig højt op. Bygningen er smuk. Den amerikanske arkitekt og kunstner bag værket, Santiago Calatrava, har ladet sig inspirere af en menneskekrop, der vrider sig.
Det kan vi jo alle glæde os over. Når vi er i Sverige. Samtidig kan vi fundere lidt over, at The Turning Torso faktisk kunne have stået i København. Bygningen kunne knejse over hovedstaden og gøre København til noget helt specielt.
At The Turning Torso står i Sverige og ikke i Danmark, skyldes dansk byplanlægnings historie.
For selvom der aldrig centralt er vedtaget et forbud mod skyskrabere i Danmark, så har det altid været god skik at holde sig ved jorden.
Gud og jantelov
Det er der mange grunde til: Jantelov. Religiøse synspunkter om, at vi ikke skal sætte os over Gud. Omfattende borgerinddragelse, der har gjort det let for naboer at stoppe planer om højhuse. Et bredt ønske at have en lav skyline. Bare for nævne nogle få argumenter.
Men et af de væsentligste parametre imod skyskrabere har været grundpriserne.
Det er kostbart at bygge højden. Derfor har de hidtil billige byggegrunde i danske storbyer, ikke været et incitament for at bygge i højden.
Men grundpriserne i København og Århus er nu på niveau med mange andre metropoler. Dermed er er forholdet mellem pris for at bygge i bredden langs jorden og i højden forrykket. Det er i dag mange steder blevet rentabelt at bygge højt fremfor bredt.
Det vil tvinge byplanlæggere og politikere til at ændre politik.
Derfor er det vigtigt allerede nu at tage debatten om, hvor der kan bygges højt uden, at det går udover æstetikken. I de større byer må der tages en bred debat om, hvor der kan opføres flere hundrede meter høje bygninger. Ikke bare de otte til 21 etager, der i dag kan opføres i Ørestaden.
Tag debatten nu
Debatten skal tages nu ? for ellers vil vi i de kommende år møde det ene ambitiøse forslag om store byggerier efter den andet. Bygninger, der pludselig vil tårne op på steder, hvor de rent æstetisk vil være en katastrofe.
Debatten skal også tages på grund af boligmanglen. København mangler mindst 40.000 boliger. Hvis de skal opføres, så vil det gå ud over de mange grønne områder, der er sikret igennem fingerplanlægningen fra 1945. De grønne områder vil forsvinde, hvis strategien med at bygge ved jorden fastholdes.
Endelig er højhuse den eneste måde, at der kan sikres boliger til en fornuftig pris for de mange unge, der arbejder i København, men som er afskåret fra en ejerbolig på grund af de høje priser.
Frygten for ghettoer i højhuse er også reel. Men ghettoerne i Danmark skyldes ikke arkitekturen, men at vi med tilskud har skabt et incitament til, at indvandrere og socialt svage klumpes sammen.
Når debatten om højhuse tages, så kan der være en god grund til samtidig at stille nogle arkitektoniske, designmæssige eller ligefrem kunstneriske krav.
For der er ingen grund til at bygge grimt i højden. Grimt byggeri har vi forvejen alt for meget af. Det holder sig heldigvis ved jorden.
Øvelsen må være, at vi i Danmark skaber en tradition for at bygge smukt i højden i stedet for grimt langs jorden. Derfor: Lad os få nogle skyskrabere. Forlang, at de skal være flotte, pæne og fantastiske.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
