Tårnby bremser op for andre kommuners idrætsudøvere

TÅRNBY: I Tårnby er der et stærkt foreningsliv, og der er løbende blevet bygget masser af idrætsfaciliteter. Men nu vil kommunen begrænse adgangen til dem for borgere fra blandt andet København, skriver TV 2 Lorry.

Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget i Tårnby Kommune, Henrik Zimino (S), forklarer, at flere og flere udefrakommende borgere benytter Tårnby Kommunes idrætsfaciliteter og melder sig ind i klubberne.

- Der er så meget pres på, at det er svært at følge med og skabe plads til Tårnbys egne borgere. Samtidig bliver det en større og større økonomisk udgift for kommunen, siger Henrik Zimino til TV 2 Lorry.

Tårnby ligger klos op ad København, der er den kommune i Danmark, der har færrest idrætsfaciliteter per indbygger. Det er formentlig derfor, at mange - ikke mindst børn og unge - søger til Tårnby for at dyrke sport.

44 pct. bor uden for kommunen
Tårnby Kommunes egne tal viser, at ud af de i alt 15.545 medlemmer i de såkaldte frivillige folkeoplysende foreninger bor 6.885 uden for Tårnby. Det svarer til godt 44 pct. Tallene viser ligeledes, at i 27 ud af godt 70 foreninger er der en overvægt af medlemmer fra andre kommuner. Det koster Tårnby Kommune penge i form af tilskud til børn og unge under 25 år og i anlæg og drift af idrætsfaciliteterne.

Kommunalbestyrelsen i Tårnby har derfor besluttet, at der skal gælde nye krav for medlemssammensætningen i kommunens foreninger. Det betyder, at den største gruppe af medlemmer i foreningerne fremover skal have bopæl i kommunen. Hvis der for eksempel er 40 pct. fra Tårnby, 30 pct. fra København og 30 pct. fra Dragør, vil det altså være okay.

Kravene til medlemssammensætningen skal gælde nye og på sigt også eksisterende foreninger.

- Vi er en kommune på 43.000 indbyggere, og København er 12-13 gange så stor. Vi er i øjeblikket i gang med at bygge den fjerde svømmehal. Vi har også brug for en ny skøjtehal, der koster i omegnen af 65 mio. kr. Det er svært at forsvare, når det primært er københavnere, der bruger den. Vi har i det hele taget gjort meget for at bygge idrætsfaciliteter. Men der må jo være grænser, når man ikke er en større kommune, end vi er, siger Henrik Zimino.

DGI-kritik
De nye krav får dog kritik fra DGI Storkøbenhavn.

- Vi kan sagtens forstå problemstillingen ude i Tårnby. Vi synes bare, det er en dårlig løsning, fordi det begrænser børn og unge i hovedstadsområdet i at dyrke idræt, siger Kasper Lund Kirkegaard, idrætspolitisk konsulent i DGI Storkøbenhavn, til TV 2 Lorry.

I idrætsorganisationen er man bekendt med andre kommuner, hvor der er overvejelser om at gøre det samme som i Tårnby.

- Vi ved, at andre kommuner har lignende tanker på administrativt niveau. Vi frygter, at kommunerne begynder at lukke sig om sig selv og tilgodese egne borgere i højere grad, end de gør i dag. Det kan der være mange gode grunde til, men det begrænser vores børn og unge i at dyrke idræt på tværs af kommunegrænserne. Og det er der altså rigtig mange tusinde børn, der gør hver eneste dag, lyder det fra Kasper Lund Kirkegaard.

Han har også et bud på, hvordan man kommer videre i den nuværende situation.

- Der er brug for en politisk løsning, hvor man ser på, hvad man kan gøre som modydelse for, at Tårnby faktisk har bygget en masse fede faciliteter. Der er ikke brug for bureaukratiske processer og administrative regler, som dem man nu pålægger foreningslivet, siger han.

'Form for solidaritet'
Henrik Zimino vil ikke høre tale om, at Tårnby er en kommune, der lukker sig om sig selv.

- Vi er faktisk den kommune, der har flest turister her i landet, siger han med henvisning til Kastrup Lufthavn. 

- Det er ikke et ønske om at lukke København ude. Vi er glade for København her i Tårnby. Men man må jo i en eller anden form for solidaritet prøve at løse de udfordringer, der opstår, når man har en millionby som nabo.

Tårnby har nu sendt en forespørgsel afsted til København, fordi man ønsker et økonomisk samarbejde om kommunens idrætsfaciliteter. Københavns Kommune har dog endnu ikke taget stilling til forespørgslen.

- Det her kan meget hurtigt blive en krig om penge. Og vi ønsker ikke en krig om penge. Det er simpelthen fordi, at det her betyder noget, hvis vi skal klare det økonomisk i fremtiden. Der må gøres et eller andet, siger Henrik Zimino.

Læs hele historien på TV2 Lorry.