
De syv kommuner i Gudenåkomiteen har taget første skridt til et endnu stærkere strategisk samarbejde om Gudenåens udvikling, oplyser Silkeborg Kommune.
- Det er meget vigtigt, at vi arbejder sammen om en fælles strategi for planlægningen vedrørende Gudenåen, så åen fortsat kan berige landet med unikke naturoplevelser, turistattraktioner og kulturhistoriske fortællinger.
For at syv kommuner kan arbejde i samme retning, er det nødvendigt at vi har en fælles forestilling om Danmarks eneste flods fremtidige udvikling og forløb - en fælles vision. Med en fælles vision, kan vi gennem forskellige projekter og indsatser arbejde i samme retning. Ikke mindst om de presserende udfordringer med at rumme og aflede de stigende vandmængder, fortæller Hanne Bæk Olsen.
Gudenåkomiteen nu skal udarbejde et forslag til en fælles overordnet vision for Gudenåen - parallelt med et forslag til et samlet høringssvar fra kommunerne i Gudenåkomiteen til til Miljøministeriets Vand- og Naturplaner, der er i høring frem til 6. april 2011.
- Ønsket er, at vi med en fælles vision vil skabe en stærkere strategisk alliance vedrørende Gudenåen, og herigennem bl.a. initiere et statsligt fokus på klimatilpasningsprojekter og fremtidssikring af et hensigtsmæssigt og værdiskabende å-forløb, fastslår Hanne Bæk Olsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.