Syddjurs-borgmester genopstiller ikke til KV21
Foto: Mikkel Berg Pedersen, Ritzau Scanpix

Syddjurs-borgmester genopstiller ikke til KV21

Ole Bollesen (S) er glad for hvervet som borgmester, men vil forberede et generationsskifte i god tid inden KV21. Han melder derfor ud, at han ikke genopstiller til borgmesterposten.
13. JAN 2020 14.12
TEMA: KV21

SYDDJURS: I april 2020 skal Socialdemokratiet i Syddjurs vælge spidskandidat til KV21. Borgmester 69-årige Ole Bollesen melder derfor ud nu, at han ikke genopstiller.

- Jeg er meget glad for jobbet som borgmester. Jeg synes, at vi har et dygtigt og samarbejdende byråd, og jeg mener at Syddjurs Kommune er i god gænge.  Vi er på mange områder en virkelig veldrevet kommune, og vi er på vej i front på områderne klima og bæredygtighed, siger Ole Bollesen og tilføjer:

- Men jeg har været med i politik i rigtig mange år, og jeg tror, at det er sundt med et generationsskifte. Desuden vil jeg også gerne have mere tid til familie og egne interesser. Et borgmesterjob er fantastisk spændende, men det kræver også mange arbejdstimer.

Ole Bollesen blev valgt som borgmester ved KV17. Inden da var han formand for Udvalget for sundhed, ældre og social fra 2013 til 2017 og har været medlem af byrådet siden kommunesammenlægningen i 2007. Derudover har han været aktiv i lokalpolitik også i den tidligere Ebeltoft Kommunes tid.

MG

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt