SYDDANMARK: Region Syddanmark har ansat en ny økonomidirektør. Det er Charlotte Storm Gregersen, som kommer fra en stilling som økonomichef i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.
49-årige Charlotte Storm Gregersen afløser Mogens Sehested Kristensen. Der var 15 ansøgere til stillingen.
Charlotte Storm Gregersen er cand.oecon og har siden 2014 været økonomichef i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og leder for ca. 70 medarbejdere. Hun har tidligere været ansat i KL og Finansministeriet.
Det syddanske driftsbudget i 2020 er på 26,5 mia. kr. Sundhedsområdet tegner sig for mere end 90 pct. af budgettet.
Mogens Sehested Kristensen, der siden regionens dannelse har været økonomidirektør i Region Syddanmark, stoppede pr. 1. december for at gå på pension.
ka