
Midtsjællands Sprog- og Integrationscenter i Ringsted, der i øvrigt drives af Dansk Flygtningehjælp, kan således konstatere, at 71 procent ud af de 56 kursister, Ringsted Kommune har anvist, er kommet ud på arbejdsmarkedet, mens andre fire procent er under uddannelse. De resterende er enten fraflyttet kommunen, blevet syge eller selvforsørgende. Og alle de 26 kursister, som sprogcentret i øjeblikket har inde i et uddannelsesforløb, er tilknyttet arbejdsmarkedet.
Byrådet har sin andel af succes'en
Undersøgelsen peger på tre årsager til den høje succes-rate i Ringsted: et godt lokalt sprogcenter, et byråd der vægter integration højt og et erhvervsliv, der er åbne for at ansætte nydanskere.
Chefkonsulent i Dansk Flytningehjælp Niels Bjørn Larsen, mener at succesen skyldes, at ansvaret for kontakt til de lokale virksomheder er overladt sprogcentret, der samtidig har en hotline, som virksomhederne kan ringe til, hvis der opstår problemer med en praktikant.
Individuel kompentence-afklaring
Hos sprogcenteret hedder opskriften: individuel kompetenceafklaring kombineret med, at kursisterne kommer i praktikforløb. Efter ca. et halvt års danskundervisning starter kompetenceafklaringen, hvor kursisternes erhvervskompetencer afdækkes og udvikles individuelt. Næste trin er at finde en praktikplads. Kursisterne aktiveres med erhvervsforberedelse og praktik på virksomheder to dage om ugen ved siden af den almindelige sprogundervisning.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.