Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job
En stor gruppe vælgere stemmer på ét parti ved Folketingsvalg og et andet ved kommunalvalg. Det kaldes splitvoting og er emnet i den nye udgave af podcastserien om kommunalvalget på Kommunen.dk
Foto: Thomas Borberg, Politiken, Ritzau Scanpix.

KV21:
Stor gruppe vælgere skifter parti

PODCAST De fleste vælgere tager stilling til lokale forhold, når de stemmer ved kommunalvalg, og en stor andel af dem sætter derfor kryds ved et andet parti, end det de stemte på ved Folketingsvalget.
6. MAR 2021 9.00

En tredjedel af vælgerne tænker på landspolitik, når de går til kommunalvalg, og stemmer på samme parti som ved Folketingsvalg.

Men de resterende 70 pct. af vælgerne tager stilling til kommunalpolitik, inden de sætter deres kryds. 

Det fortæller professor Ulrik Kjær om i den aktuelle udgave af podcast-serien Vi nørder valg, der handler om splitvoting, det fænomen, at en vælger stemmer på ét parti ved Folketingsvalg og et andet ved kommunalvalg.

Skifter parti

Undersøgelser, som Ulrik Kjær har været med til at lave, viser fra valg til valg stort set det samme, nemlig at syv ud af ti vælgere engagerer sig meget i det lokale valg og stemmer ud fra lokale forhold. Fire af dem ender med at sætte krydset ved samme parti, som de valgte ved Folketingsvalget. Men tre ud af ti vælgere skifter parti.

De kan have stemt på Venstre ved Folketingsvalget, men alligevel stemmer de på Socialdemokratiet ved kommunalvalget.

Ulrik Kjær fortæller, at det især er vælgere med en længerevarende uddannelse, som stemmer på to forskellige partier.

Lyt med, når han og Bruno Ingemann snakker om splitvoting i podcasten Vi nørder valg.