Stor geografisk ulighed i hjælp til døende

Der er store regionale forskelle på, hvor mange døende kræftpatienter der får et terminaltilskud, viser studie. En kedelig statistik, mener professor.
2. MAR 2020 12.05

Er man døende kræftpatient i hovedstadsområdet, er der mindre sandsynlighed for, at man får et såkaldt terminaltilskud, end hvis man for eksempel bor i Midtjylland. Det viser et nyt studie ifølge DR.

Terminaltilskud indbefatter blandt andet, at man får dækket al lægeordineret medicin.

I studiet, der er foretaget af forskere fra sygehuse og universiteter i Aalborg og Aarhus, er omkring 135.000 afdøde kræftpatienter over hele landet i perioden 2007-2015 omfattet.

I hovedstadsområdet fik cirka 46 pct. af de undersøgte patienter terminaltilskud, mens det gjaldt for næsten 62 pct. i Region Midtjylland.

Patienterne er ens
Det er en ærgerlig statistik, siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på Vive, til Ritzau. Han mener, det indikerer forskel på praksissen de forskellige steder.

- Og der er ingen grund til at tro, at patienterne er meget forskellige, siger han.

Et af kravene for at få terminaltilskud er, at kræftsygdommen vurderes ikke at kunne helbredes.

Det er ikke nemt at tage samtalen om, at man skal opgive aktiv behandling og tilbyde terminaltilskud, siger Jakob Kjellberg. Men det er ikke desto mindre ofte med til at give patienten en bedre sidste tid.

- Det er en diskussion, man har haft på området i mange år. Hvornår er det bedst at sætte ind med palliation (smertelindrende behandling, red.), og hvornår er det bedst at fortsætte aktiv behandling?

Ifølge Jakob Kjellberg kalder studiet på en udbredelse af viden om, hvornår behandling med henblik på at kurere patienten skal stoppes.

Studiet tyder nemlig på, at patienter alt for sent får mulighed for palliativ støtte, siger også Helen Bernt Andersen. Hun er formand for Kræftens Bekæmpelse.

- Det handler for mig at se alt sammen om, at man skal fokusere mere på lindring og omsorg i den sidste del af livet. Det gør man ved måske tidligere at erkende, at en behandling ikke har den håbede effekt på den pågældende sygdom, siger hun.

Bevis på uligheden
Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, kalder studiet for 'rystende'.

- Det bekræfter i virkeligheden det, der efterhånden bliver tydeligere og tydeligere. Nemlig, at der er en stor ulighed i vores sundhedsvæsen, siger han.

Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nordjylland og næstformand i Danske Regioner (S), har læst studiet med stor interesse.

- Vi skal i gang med en ny hospitalsplan nu her, og vi har vedtaget, at et af emnerne skal være palliation.

- Der skal ses på, om vi er gode nok til at tage den svære samtale med folk, så de kan få smertelindrende hjælp i den sidste tid, siger hun.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt