dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Største by uden jernbane droppes nu også af hurtigbusser

Haderslevs politikere protesterer mod regionens forslag til nye busplaner
29. AUG 2008 13.12
ADERSLEV: Region Syddanmarks forslag til regional busdrift er på vej ud af et sidespor. Det mener politikerne i Haderslev Kommune. Byrådet har netop vedtaget et høringssvar til regionen, hvori det fremgår, at kommunen er uforstående overfor, at de hurtige regionale buslinjer i fremtiden kører uden om Haderslev.

Region Syddanmark har blandt andet valgt at kategorisere byerne efter indbyggertal. Bysamfund under 25.000 indbyggere prioriteres ikke.

Med sine 22.000 indbyggere i Haderslev by opfylder Haderslev ikke dette krav, men byrådet er uforstående overfor, at det netop er et kriterium på 25.000 indbyggere, der er den væsentligste faktor.

Tungtvejende argumenter som, at Haderslev er Sønderjyllands største uddannelsesby, anser regionen heller ikke som vigtig nok til, at kommunen bliver prioriteret som vigtig.

Mange pendlere
- Udover mange studerende har vi også dagligt en række pendlere, der er afhængige af den offentlige trafik for at kunne passe deres arbejde på nogle af vores store arbejdspladser blandt andet Skattecenter Haderslev, sygehuset, kasernen, Beredskabsstyrelsen, UCSyd og de kommunale arbejdspladser, siger Haderslevs borgmester, H.P. Geil (V).

Regionen har også valgt at se bort fra det faktum, at Haderslev skiller sig ud på en væsentlig faktor i forhold til den kollektive trafik.

- Vi er den største by i Danmark, der ikke har en jernbane, og derfor bliver vi ekstra hårdt ramt i forhold til regionens forslag, siger H.P. Geil.

Byrådet opfordrer regionsrådet til at revurdere sit forslag om den regionale bustrafik.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stoerste-by-uden-jernbane-droppes-nu-ogsaa-af-hurtigbusser

GDPR