Og forsøget 'Aktive - hurtigere tilbage' har givet et grundlag for at arbejde videre med at hjælpe sygemeldte til at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det understregede beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) på et samråd om evalueringen af 'Aktive - hurtigere tilbage' i dag, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
- Forsøget viser, at med en aktiv indsats så skifter flere borgere på et tidligt tidspunkt sygemeldingen ud med en delvis raskmelding, så de gradvist kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forsøget viser også, at et intensivt og tidligt samtaleforløb styrker indsatsen, og at nogle har mere gavn af samtalerne end andre, siger Inger Støjberg.
Det er blandt andet på den baggrund, at forligskredsen bag den store sygefraværsaftale fra 2008 for nyligt har indgået en opfølgende aftale om en række tilpasninger af sygefraværsindsatsen.
Kommunerne skal yde en individuel indsats
- Den aktive indsats er kommet for at blive, men der skal naturligvis være indhold og balance i indsatsen. Derfor er jeg glad for den erfaring, vi får fra forsøg som 'Aktive - hurtigere tilbage'. Evalueringen viser, at der plads til forbedring, og at vi med fordel kan målrette indsatsen til de sygemeldte endnu mere.
- Som jeg ser det, er en virksomhedsrettet indsats det, der virker bedst, og også det, de syge er mest glade for. Og det er blandt andet også derfor, at vi med aftalen vil give kommunerne incitament til at give sygemeldte borgere en individuel indsats rettet mod job. Der skal ryddes op i 'standardkurser' og de kommunale projekter, siger Inger Støjberg.
Aftalen indebærer desuden, at indsatsen målrettes de sygemeldte, der har brug for samtaler og aktive tilbud for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at de, der forventes at vende fuldt tilbage til deres arbejde inden for 13 uger, ikke skal til samtale i jobcentret. Mens de, der er for syge til en opfølgning, skal sikres adgang til en standby-ordning.
- Det er min klare opfattelse, at regeringen med den nye aftale om sygefraværsindsatsen skaber endnu bedre rammer for jobcentrenes indsats for at hjælpe syge med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger Inger Støjberg.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.