dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Støjberg: Kvinder med tørklæder skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få kontanthjælp

Det slog beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg (V) i dag fast på et samråd
27. JAN 2010 13.49

- Vi stiller krav om, at hver enkelt kontanthjælpsmodtager fuldt ud skal udnytte de arbejdsmuligheder, som han eller hun har. Det betyder, at man som kontanthjælpsmodtager må acceptere de regler og krav om beklædning, sikkerhed, arbejdstider osv. som er lovligt stillede af arbejdsgiveren. Det gælder også kvinder med tørklæder, siger Inger Støjberg.

Ifølge reglerne får en person, der uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, en sanktion i form af en engangsnedsættelse af hjælpen. Personen er på forhånd blevet orienteret om, at det er konsekvensen af at afvise et tilbud om arbejde.

På samrådet redegjorde Inger Støjberg desuden for den lange række af initiativer, som hun har taget for at fremme ligestilling af indvandrerkvinder. Særligt social kontrol fra familie eller omgivelser og vold mod kvinderne er områder, hvor ministeren sætter ind. Kendskab til rettigheder og ligestilling, familiementorprojekter og inddragelse af mændene er nogle af midlerne til at opnå bedre ligestilling.

Samrådet var indkaldt af socialordfører for SF, Özlem Cekic, efter at Inger Støjberg i december udtalte, at muslimske kvinder med tørklæder skal leve op til de samme krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som alle andre for at få kontanthjælp. En udmelding som Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, bakkede op om.

tj

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stoejberg-kvinder-med-toerklaeder-skal-staa-til-raadighed-for-arbejdsmarkedet-for-at-faa-kontanthjaelp

GDPR