KØBENHAVN: Stenrev bliver ikke det nye mirakelmiddel mod iltsvind i de danske farvande, når arbejdet med nye vandplaner går i gang. Det meddeler Miljøstyrelsen på baggrund af en ny rapport fra DHI, der anslår, at sten i vandet kun meget få steder kan løse problemerne med næringsstoffer og iltsvind.
Ifølge DHI er der kun fire-fem steder i Danmark, hvor betingelserne for stenrev - blandt andet fast havbund og tilstrækkeligt lys - er til stede. Det findes ifølge rapporten kun i Limfjorden samt et par af de østjyske fjorde.
I en anden rapport fra Limfjordsrådet vurderes det samtidigt, at det vil tage en årrække og en stor millioninvestering at finde ud af, om stenrevene overhovedet har en effekt. Rådet peger på, at resultaterne kan ligge klar i 2018, hvis man allerede nu begynder et pilotprojekt i Limfjorden til 21 millioner kroner.
I teorien kan et stenrev virke som en iltfabrik, der giver liv til død havbund. Ved at smide store mængder sten på bunden, skaber man grobund for en skov af alger, der lever på stenene. Princippet er, at algerne producerer ilt, som forhindrer, at kvælstof frigives fra havbunden. Når algerne gror, opsuger de samtidig næringsstoffer. Men det er dog endnu ikke bevist, om og i hvilken grad stenrevene virker i praksis.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.