dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Tina Tving Stauning bliver ny borgmester i Frederikssund.
Bjarke Maccarthy, Ritzau Scanpix

Stauning bliver borgmester i Frederikssund

Efter tilbagegang må Venstre aflevere posten til socialdemokraten Tina Tving Stauning.
17. NOV 2021 7.00

FREDERIKSSUND: Venstre gik tilbage fra ni til syv mandater i Frederikssund og mister borgmesterposten.

John Schmidt Andersen (V) må vige pladsen for Tina Tving Stauning (S), som har samlet et flertal bestående af S, R, EL, SF og Fjordlandslisten. Det skriver TV2 Lorry.

Udover de fem partier er også De Konservative i tænkeboks om, hvorvidt de ønsker at være med i den endelige konstituering.

- Med en bred aftale kommer vi til at få mere fokus på borgerne. Det skal være borgernes kommune, og så har vi lovet hinanden, at vi skal have turbo på klimaindsatsen, siger Tina Tving Stauning.

Hun er født i 1960 og har været med i kommunalpolitik siden 2001. 

For øjeblikket er hun 2. viceborgmester, formand for teknisk udvalg, næstformand i plan- og miljøudvalget og desuden medlem af økonomiudvalget.

Hun er uddannet bibliotekar og har desuden en master i professionel kommunikation og CBS Executives bestyrelsesuddannelsen. Hun har tre voksne børn og et barnebarn.

Se resultatet fra Frederikssund Kommune her
Se stemmetal hos KMD her

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stauning-bliver-borgmester-i-frederikssund

GDPR