dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Lars Laursen, Ritzau Scanpix.

Staten dobler op på kystsikring, kommuner skal også betale mere

For 2019 forlænges de nuværende aftaler med vestkyst­kommuner, men fra 2020 skal der mange flere penge i spil
21. AUG 2018 9.27

Regeringen lægger i sit kommende finanslovsforslag op til en fordobling af den statslige udgift til kystbeskyttelse langs den jyske vestkyst, oplyser miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Staten er medfinansierende sammen med syv kystkommuner, og de må formentlig belave sig på også at spæde yderligere til.

Kystsikringen ved de syv kommuner får i den nugældende aftale for årene 2014-2018 årligt 97 mio. kr., og det beløb vil ifølge regeringens beløb blive det samme i 2019. Men fra 2020 og frem til 2024 næsten fordobles det ifølge finanslovforslaget til 185 mio. kr. årligt.

Når det sker, er det regeringens forventning, at kommunerne 'også graver dybere i deres lommer', siger Jakob Ellemann-Jensen. De syv kommuner er dels Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig og Thisted med strækningen fra Nymindegab til Lodbjerg (110 kilometer), dels Varde, Hjørring og Frederikshavn med strækninger ved henholdsvis Blåvand (5,6 kilometer), Lønstrup (1,1 kilometer) og Skagen (4,6 kilometer), og med dem skal nye aftaler og den endelige udgiftsfordeling  forhandles i løbet af efteråret. 

Den markant øgede indsats skyldes tyndslidning af den eksisterende beskyttelse. Alene på strækningen mellem Nymindegab og Lodbjerg er der over 10.000 huse og værdier for mere end 11 mia. kr. i oversvømmelsesrisko, hvis der ikke sker en vedligeholdelse og styrkelse af kystbeskyttelsen, hedder det fra Miljøministeriet.

Kystbeskyttelsen på strækningen skal dimensioneres, så den kan modstå en 100 års hændelse, ved Thyborøn endda en 1000 års hændelse. Begreberne dækker over ekstreme vejrforhold, der statistisk set forekommer i gennemsnit én gang for hver 100 eller hver 1000 år.

- Der er behov for, at vi handler nu og får genopbygget det tabte, så byer, huse og infrastruktur bag klitterne ikke bliver oversvømmet. Det hårde vejr har i mange år slidt på kystbeskyttelsen, og det vil vi nu råde bod med en massiv investering, siger Jakob Ellemann-Jensen i en kommentar.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/staten-dobler-op-p-kystsikring-kommuner-skal-ogs-betale-mere

GDPR