FOLKETINGET: Søren Espersen, der er næstformand i Dansk Folkeparti, vil ikke længere læse eller besvare kommentarer på Twitter. Men han beholder sin profil. Lidt endnu i hvert fald.
For nogle år tilbage sagde Espersen farvel til Facebook. Han mener ikke, at Facebook egner sig til en politisk debat. Blandt andet på grund af tonen. Ifølge Espersen er tonen på Twitter dog fin. Det er udelukkende et spørgsmål om tid, som gør, at han drosler ned. På længere sigt er DF'eren måske helt fortid på det sociale medie, siger han.
- Jeg bruger for meget tid på det, og det vil jeg ikke mere. Indimellem vil jeg nok tweete noget, hvis der sker noget betydningsfyldt, men ellers vil jeg ikke. De sociale medier er meget opslidende i forhold til tid. Der er kommet en vane, hvor man hele tiden skal følge med, og det orker jeg simpelthen ikke længere, siger Espersen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.