LOLLAND: Torsdag 9. september indvier landbrugsminister Henrik Høegh (V) 'Roesporet' ved Errindlev. Der er tale om en ny cykel- og vandresti inden for konceptet Spor i Landskabet, der indtil videre har åbnet adgang til natur og kulturlandskab gennem 141 'spor' over hele landet. 'Roesporet' er det første på Lolland, men der er allerede planlagt flere spor ved Stokkemarke og Søllested.
- Vi håber, at andre lodsejere i kommunen vil få øjnene op for mulighederne i Spor i Landskabet, for et sammenhængende stisystem er både til glæde for kommunens borgere og for de mange cyklende og vandrende turister. Det er en fremragende mulighed for at formidle naturen og landbrugets rige kulturhistorie, siger formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget Gert Mortensen (S).
Spor i Landskabet er et landsdækkende initiativ, der siden 1997 har arbejdet på at udbygge befolkningens adgang til natur- og kulturoplevelser gennem etablering af nye vandrestier. Sporene etableres på privat grund, og det har været en sideløbende målsætning at øge dialogen mellem jordejere og naturforbrugere.
Der er tale om et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd og Skov- og Naturstyrelsen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.