RØDOVRE: I 2007 blev kommunen selvforsikret på arbejdsskader og droppede derfor samtidig de dyre forsikringsselskaber. Og det har vist sig at være en god forretning. Regnskabet for 2009 er netop blevet gjort op, og kommunen har på det ene år sparet næsten 12 mio. kr.
- I de økonomisk svære tider, vi oplever for tiden, er det vigtigt, at vi vender hver en sten. Det har vist sig at være sund fornuft for os at være selvforsikret på arbejdsskader. Det betyder, at når vi investerer i at forebygge arbejdsskader hos vores medarbejdere, kan det også betale sig rent økonomisk, fordi kommunen får færre udgifter til arbejdsskader. Det er ren win-win, siger borgmester Erik Nielsen (S).
Forebygger skader på ejendomme
Kommunen har også satset på at forebygge og begrænse skader på kommunale fysiske ejendomme. I 2009 har indsatsen især bestået i at planlægge og iværksætte yderligere sikring af de kommunale bygninger mod tyveri, hærværk og vandskader.
Rødovre Kommunes vagtkorps forebygger hærværk og indbrud i de kommunale ejendomme og rykker ud, hvis tyverialarmen går. Opgaverne blev tidligere varetaget af et privat vagtkorps. De nye tal viser, at den nye model - med et kommunalt vagtkorps - har givet en besparelse på 2,8 mio. kr. alene i 2009.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.