dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sønderborg er årets AmatørKulturKommune

KULTURMØDE De kunne ikke få jobbet som Kulturhovedstad 2017, men nu har de i hvert fald papir på, at de gør rigtigt meget for kulturen i Sønderborg

SØNDERBORG: Der hang børn i loftet i Musikværftet i Nykøbing Mors' store sal i eftermiddag. Fra halsbrækkende højder - og uden sikkerhedsnet - lavede små og store cirkuskunster som optakt til, at prisen som Årets AmatørKulturKommune i dag blev uddelt.

Man kunne med lidt ondt i sinde fristes til at tro, at Årets AmatørKulturKommune, er en pris for den mest amatøragtige kommune, når det kommer til kultur. Men det er ikke tilfældet. Prisen gives til den kommune, som gør mest for amatørkulturen. Og i dag fredag udløstes spændingen for fulde huse på Kulturmødet på Mors.

Og det næste år kan Sønderborg Kommune pryde sig med titlen, Årets AmatørKulturKommune. Foran de to andre kommuner, Guldborgsund og Varde, som også var nomineret til prisen.

‘De tre kommuner har alle formået at skabe gode rammer for amatørkulturen med fokus på gode faciliteter, letforståelige støtteordninger samt et lydhør og behjælpeligt medarbejderteam,' oplyser juryen i en pressemeddelelse.

Et nemt valg
Men selvom de alle tre har gjort det godt det sidste år, var det ikke noget svært valg at finde ud af, hvem der skulle have prisen i år.

- Det var et meget nemt valg i år. Vi har nogle bestemte kriterier, vi går ud fra i år, og det er kommuner, som gør noget, som er anderledes, som gør tingene på en speciel måde, og som måske også har et undervisningsaspekt med i det, de gør. Og det har Sønderborg Kommune, sagde Birgit Overgaard, som var ét af de to jurymedlemmer til uddelingen.

‘Sønderborg arbejder med kulturarven og historien for at skabe en identitet og for at styrke borgernes følelse af at have rødder. Med mere end 20 amatørkor og en lang række foreninger lever kulturen i alle egne af kommunen,' stod der blandt andet i begrundelsen for, at netop Sønderborg skulle have prisen.

Staten har fralagt sig ansvaret
Det er de to foreninger DATS (Landsforeningen for dramatisk virksomhed) og AKKS (Amatørernes Kunst & Kultur Samråd), der i fællesskab har taget initiativ til uddelingen af prisen, som blev uddelt for første gang for et år siden på Folkemødet 2014.

- Kultur og kunst, kulturelle aktiviteter er jo ikke kun noget, der foregår i København, og som så skal bringes ud til folket. Kunst og kultur foregår i alle de 98 kommuner. Der er masser af aktiviteter. Men det er jo blevet sådan, at staten har fralagt sig ansvaret for, hvad der foregår i foreningerne. Det må kommunerne tage sig af. Derfor har vi i AKKS og DATS valgt at stifte denne pris, sagde Villy Dall fra AKKS

Juryen bestod af Birgit Overgaard, bestyrelsesmedlem i AKKS, og René Foshammer, bestyrelsesmedlem i DATS.

 

Sidste år vandt Frederiksberg Kommune prisen som Årets AmatørKulturKommune foran Svenborg og Lejre. Dengang gik prisen til den lille hovedstadskommune, bl.a. fordi som det hed i begrundelsen, ‘kommunen har en puljeordning, som amatører kan søge til projekter, den støtter amatører med lokaler og sale, og den laver bl.a. Frederiksberg Dage, der involverer mange hundrede frivillige. Derudover har kommunen en pris, som de hvert år uddeler til årets talent, en up-comming kunstner.'

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/soenderborg-er-aarets-amatoerkulturkommune

GDPR