
Den 1. januar træder en omdiskuteret kontanthjælpsreform i kraft, som blandt andet betyder, at kontanthjælpsmodtagere får gensidig forsørgerpligt, hvis man er samboende. Reformen forventes at få konsekvenser for omkring 12.000 personer. Og allerede inden reformen er trådt i kraft, optager den meget tid for landets socialrådgivere, som samtidigt er bekymret for, hvordan fremtiden med den nye reform bliver.
- Reformen får meget stor betydning for den målgruppe, vi arbejder med. Det skygger for alt andet, at de falder meget i ydelser, allerede når de får den første udbetaling for januar. Det er lige barskt nok, og det kunne have været godt med en overgangsordning, der havde givet borgerne mulighed for at tilpasse deres økonomi, fortæller socialrådgiver Anne Madsen, som er leder af Ungehuset i Brøndby Kommune til Socialrådgiveren.
Efter nytår bliver kontanthjælpsmodtagerne ramt af den nye virkelighed og formanden for de nordjyske socialrådgivere Mads Bilstrup, frygter at trusler og voldelig adfærd kan blive en del af den nye hverdag.
Gummiparagraf
- Hvis man ikke kan betale sin husleje og har udsigt til at blive sat på gaden eller hvis man ikke har råd til at sende sine børn til fritidsaktiviteter, så kan frustration og angst for, hvordan det hele skal hænge sammen ende med , at man vil reagere meget voldsomt overfor job -og ydelsescentrenes medarbejdere. Det er min bekymring, siger han til DR Nordjylland.
Samtidig ser Dansk Socialrådgiverforening også et problem i den øgede arbejdsmængde som reformen vil give. En undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening for nyligt vist at landets socialrådgivere har 48 pct flere sager, end fagforeningen anbefaler.
- Vi er bekymrede, og det kan blive problematisk. Gensidig forsørgelsespligt indeholder en gummiparagraf, der gør det op til den enkelte kommune at vurdere, hvorvidt folk er samlevende. Det kan være svært at vurdere, og der er risiko for forskellige vurderinger, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, til Dagens.dk.
Enkelte elementer i kontanthjælpsreformen indeholder en indfasning, som betyder, at de først træder i kraft i løbet af 2014 eller senest 1. januar 2015.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.