I Horsens følger ansatte i Afdelingen for Socialt Udsatte borgeren videre til en kollega - og ikke til en helt anden afdeling
I Horsens Kommune er det slut med uskikken 'at tørre klienter af på hinanden', som centerleder Kristian Jepsen beskrev en tidligere administrativ tilbøjelighed under en session på KL's sociale temamøde i Aalborg.
I Center for Socialt Udsatte er der nu - blandt flere - en overordnet værdi, at borgeren skal tages i hånden, så snart hun eller han dukker op og beder om hjælp - og så følges hele vejen hen til det relevante værested eller misbrugscenter.
Den politiske ambition har været at skabe et stærkt, sammenhængende system, hvor man får hjælp uanset hvor man henvender sig. Ikke minst med fokus påp de barriere, der tidligere kunne opleves med både amt og kommune at forholde sig til.
- Og det giver synergi, fordi vi nu arbejder efter fælles værdier og fortsat har et fælles ansvar for den pågældende borger. Vi kan bl.a. ikke gå ud i byen og sige, at der er nogen andre, der ikke løser deres opgave. For det er en fælles opgave, og det er en helt andet tilgang.
I sessionen, der bar overskriften 'organisatoriske barrierer og muligheder i indsatsen for de svageste grupper' udvidede kontorchef Peter Juul fra Velfærdsministeriets kontor for udsatte grupper så den tankegang om 'ikke mit bord'. Han spurgte lidt polemisk til, om den form for enhedsforvaltning så også betød, at kommunerne indbyrdes også tager færre slagsmål om regningen for sociale indsatser?
Socialudvalgsformand i Kolding Lis Ravn Ebbesen (SF) forsvarede kommunerne generelt, og mente, at ministeriet nok så de sager, hvor der var slagsmål, men generelt var ansvarsforflygtigelse ikke det store problem.
Socialchef Oluf Kroer fra Randers Kommune mente nok stadig, der ville være slagsmål om regninger for social indsats.
Over for dknyt uddybede Peter Juul, at han bl.a. sigtede til slagsmål mellem hjemstedskommune og betalingskommune, der kan udsætte sagerne hen over både vinter og vår - slagsmål, der i hvert fald ikke bør udsætte hjælpen over for borgeren.
- Den slags kunne vi selvfølgelig godt lave regler om, men det vil kommunerne selvfølgelig nødig. Og man burde jo bare ha' en holdning til det...
I Center for Socialt Udsatte er der nu - blandt flere - en overordnet værdi, at borgeren skal tages i hånden, så snart hun eller han dukker op og beder om hjælp - og så følges hele vejen hen til det relevante værested eller misbrugscenter.
Den politiske ambition har været at skabe et stærkt, sammenhængende system, hvor man får hjælp uanset hvor man henvender sig. Ikke minst med fokus påp de barriere, der tidligere kunne opleves med både amt og kommune at forholde sig til.
- Og det giver synergi, fordi vi nu arbejder efter fælles værdier og fortsat har et fælles ansvar for den pågældende borger. Vi kan bl.a. ikke gå ud i byen og sige, at der er nogen andre, der ikke løser deres opgave. For det er en fælles opgave, og det er en helt andet tilgang.
I sessionen, der bar overskriften 'organisatoriske barrierer og muligheder i indsatsen for de svageste grupper' udvidede kontorchef Peter Juul fra Velfærdsministeriets kontor for udsatte grupper så den tankegang om 'ikke mit bord'. Han spurgte lidt polemisk til, om den form for enhedsforvaltning så også betød, at kommunerne indbyrdes også tager færre slagsmål om regningen for sociale indsatser?
Socialudvalgsformand i Kolding Lis Ravn Ebbesen (SF) forsvarede kommunerne generelt, og mente, at ministeriet nok så de sager, hvor der var slagsmål, men generelt var ansvarsforflygtigelse ikke det store problem.
Socialchef Oluf Kroer fra Randers Kommune mente nok stadig, der ville være slagsmål om regninger for social indsats.
Over for dknyt uddybede Peter Juul, at han bl.a. sigtede til slagsmål mellem hjemstedskommune og betalingskommune, der kan udsætte sagerne hen over både vinter og vår - slagsmål, der i hvert fald ikke bør udsætte hjælpen over for borgeren.
- Den slags kunne vi selvfølgelig godt lave regler om, men det vil kommunerne selvfølgelig nødig. Og man burde jo bare ha' en holdning til det...
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
