SLAGELSE: Såkaldte tilflytterboliger kan være vejen til flere nye borgere i Slagelse Kommunes mindre landsbyer og endnu mere liv i lokalsamfundene, lyder det fra kommunen.
Her får små landsbyer og lokalsamfund nu mulighed for at få støtte til at etablere anpartsdrevne boliger til potentielle tilflyttere - blandt andet på baggrund af gode erfaringer med forsøg på Ærø og Møn.
- Potentielle tilflyttere, der måske bare lige mangler at prøve livet på landet af, før de beslutter sig endeligt, kan låne boligen og forhåbentligt få øjnene op for alt det dejlige, vores lokalsamfund har at byde på, siger Rune Selsing, udviklingskonsulent i kommunens bosætningsteam.
Idéen er, at potentielle tilflyttere kan leje boligen i en begrænset periode, fx 6-12 måneder. Huset etableres og drives gennem et lokalt anpartsselskab og holdes økonomisk bæredygtigt gennem lejeindtægter.
Pulje til byfornyelse i brug
Rune Selsing forklarer til DK Nyt, at lokalområderne kan søge om støtte fra kommunens pulje til byfornyelse. Hvis de køber en ejendom, der kan istandsættes med støtte efter Lov om Byfornyelse og udvikling af byer, så har Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget valgt at prioritere denne type ansøgninger.
Det vil gøre det muligt for lokalområderne at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, fordi de vil kunne erhverve en billig bolig og få hjælp til at istandsætte den, så den bliver attraktiv som tilflytterbolig.
- Hvis man er interesseret i at høre om, hvordan man etablerer en tilflytterbolig i sit eget område, afholder Slagelse Kommune et - i disse tider selvfølgeligt online – inspirationsmøde for interesserede.
- Webinaret foregår 19. maj kl 19.30–21, og hér kan man blandt andet høre andre fortælle om deres erfaringer og om kommunens rolle og støtte gennem byfornyelsesmidlerne.
ka
Foto: Tilflytterhus på Ærø.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.