dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skole erstatter medhjælpere med pædagoger

KORT NYT
18. APR 2017 13.03

NÆSTVED: Centerafdelingen på Kobberbakkeskolen i Næstved erstatter 24 fuldtids medhjælperstillinger med 21 nyansatte pædagoger, skriver Børn & Unge. Centerafdelingen har 140 elever med diagnoser som autisme, motoriske og kommunikative vanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder, blindhed og multiple handicap. Derudover har skolen cirka 100 andre elever med særlige behov.

15 medhjælpere bliver afskediget, fordi centerafdelingen får 28 færre elever efter sommerferien. Resten, der skal forlade skolen, skiftes ud med 12 pædagoger, mens syv andre pædagoger skal understøtte inklusionen i almenskolens undervisning. Her er i forvejen 23 fuldtidsstillinger til pædagoger. Skolen beholder 19 fuldtids medhjælperstillinger til børn, som har brug for pleje. 

Den faglige opgradering er et resultat af skolens nye inklusionsstrategi, og der ligger bl.a. en ny takstmodel bag finansieringen. En del af eleverne har brug for en til en-kontakt af en lærer, en pædagog eller en medhjælper, og de bliver dyrere for elevernes hjemkommuner, fremgår det af bladet, der også nævner en aftale, som giver næsten alle pædagoger i Næstved cirka 1.000 kr. mere i løn om måneden end i nabokommunerne.

Se hele historien i Børn & Unge

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skole-erstatter-medhjaelpere-med-paedagoger

GDPR