AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Skjern får handicap-idrætsfestival i 2012

1000 udviklingshæmmede til festival - i Næstved 2010 og i Skjern to år efter

RINGKØBING-SKJERN: Med støtte fra Ringkøbing-Skjern Kommune holder handicapidrætsklubberne og Skjern Kulturcenter fra 11. til 13. maj 2012 Special Olympics Festival i Skjern Kulturcenter. Arrangementet bakkes op af Foreningssamvirket i kommunen.

Bag festivalen står Dansk Handicap Idræts-Forbund, der forventer over 1.000 deltagere, trænere, ledere og hjælpere til festivalen, der dækker otte til ti idrætsgrene.

Special Olympics Festival er en landsdækkende idrætsfestival primært rettet mod mennesker, der er udviklingshæmmede. En festival der tror på, at idræt er et godt værktøj til at styrke sundhed og selvværd. Og som under sloganet 'Sport med et smil' giver deltagerne sjove og spændende oplevelser.

Idrætsorganisationen Special Olympics er kendt internationalt for at udbyde idræt til flere millioner udviklingshæmmede i de cirka 160 medlemslande.

I Danmark bliver festivalen holdt hvert andet år. Næste gang i Næstved sidst i maj 2010.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skjern-faar-handicap-idraetsfestival-i-2012

GDPR
Skjern får handicap-idrætsfestival i 2012