SKIVE: En 12 meter høj vindmølle med et vindfang på 5,5 m meter rejses torsdag på KFUM Spejdernes korpslejr SEE 20:12 Skive, og samtidig monteres 50 kvm solceller og 2 x 50 kvm solfangere.
Det er Energibyen Skive, der står bag de miljøvenlige installationer, for Skive har længe været grøn, så når 15.000 spejdere kommer til byen falder det helt naturligt at bidrage til, at lejren - ligesom resten af kommunen - bliver så bæredygtig som muligt. Og selv om bæredygtighed er grundtanken foregår det selvfølgelig på den højteknologiske og moderne, bekvemmelige facon. Det skriver Skive Kommune.
- Vindmøllen og solceller skal levere mest mulig grøn strøm til lejrens Multi Camp, så beboerne kan få lys, køl og andre bekvemmeligheder, mens de er på lejr. Og for første gang nogensinde kan spejderne slippe for de traditionelle kolde duocher. Solfangerne skal nemlig levere varmt vand til de 2 x 40 brusere, der er opstillet på lejren, fortæller Alexandar Laumann, maskinmester i Skive Kommune.
Vindmølle, solceller og solfangere skal efter lejren indgå i Skives energiinvesteringer og opstilles på nogle af kommunens skoler og daginstitutioner.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.