RADIKALISERING: Ingen andre veje end dialog, siger konfliktforsker Assad Ahmad, der er med i et af PET's dialogforum
KOLDING: Dagen efter 11. september 2001 kom en 12-årig dreng i skole og svingede glad med et palæstinensisk flag. Han fik en skideballe og blev sendt hjem en uge. Skolen kontaktede også forældrene og gav også dem en skideballe.
Det eksempel kastede konfliktforsker Assad Ahmad på bordet, da han stod for en workshop om 'mødet med den radikaliserede unge' på radikaliseringskonferencen torsdag i Kolding.
Med baggrund i et internationalt - dansk-tysk-fransk-engelsk - forskningsprojekt om inkluderende praksis lagde han op til en drøftelse af værdier, sprog og ikke mindst 'værdikamp':
- Siden man taler om en værdikamp, er der åbenbart nogen, der vinder, og nogen, der taber. Der er noget, der skal vindes, men at det af gode grunde må opleves som uhensigtsmæssigt for taberne, kan måske være med til at bidrage til synspunktet: 'Vi skaber vores terrorister selv'.
- Vi har alle brug for social accept, fremhævede Ahmad. For forståelse, respekt og at blive taget med på råd. Og ignoreres ens grundlæggende værdier, kan det betyde en begyndende radikalisering. Det er ikke en isoleret proces, men vi må være opmærksomme på det.
- Som i eksemplet med den 12-årige flagsvinger, er der tale om, at når grundlæggende værdier bliver overskredet, så reagerer vi. Værdier står ikke til forhandling - og det er ligesom med tørklædedebatten.
- Menneskeligt ligeværd er centralt i alle former for dialog. Man kan stå forskelligt med hensyn til magtrelation, uddannelse, herkomst, men rent menneskeligt må der være tale om ligeværd.
Angst for at miste basal identitet
'Man kan ikke forandre den anden, men man kan ændre på sig selv'. Den sætning fandt Ahmad også central - ikke mindst hvis f.eks. en 'værdikamp' bliver til fastlåste positioner: Det er svært, men man kan godt ændre sprog og adfærd over for én, man er i konflikt med.
Ahmad vurderede, at angst for at miste basal identitet ofte kan føre til, at man vender sig mod grundlæggende værdier. Også i Danmark, hvor f.eks. Dansk Folkepartis venden sig mod gamle, nationale værdier kan blive et element i polariseringen. En del af identiteten kan blive at se ned på de andre, sagde han og nævnte ikke mindst mediernes rolle og ansvar.
I spørgsmålet om sprogets betydning nævnte Ahmad, hvordan f.eks. Danmarks Statistik skelner mellem danskere og efterkommere af indvandrere: Danskere skal selv være født her - og mindst en af ens forældre også. Det betyder i hans egen familie, at hans ene barn er dansker, men den anden, der er født i Schweiz, ikke. Så han skal af den grund bl.a. stemme til de lokale integrationsråd.
Ansvar for andres gerninger
Eksemplet fra 12. september 2001 fik gademedarbejder Henrik Sondrup fra Holstebro Kommune til at konstatere, at der selvfølgelig må være plads til ytringer, der faldt inden for de demokratiske spilleregler. Og at det er vigtigt at sende et signal, der søger viden og ikke udtrykker intolerance.
For Assad Ahmad gjaldt det ikke mindst om, at det må handle om at tage dialogen: 'Det, jeg kender til, er noget andet end det, du kender til'. Han hæftede sig i den sammenhæng også ved, at 27 ud af 29 interview-personer i undersøgelsen spurgte: 'Hvorfor skal jeg gøres ansvarlig for andres gerninger?' Og der er pressen ikke afbalanceret, pegede han på.
Han afsluttede workshoppen med at oplyse, at han selv deltager i dialogforum med PET - nu i en tid, hvor fænomenet dialog er under stærkt politisk pres.
Han anbefalede bogen 'The islamist' skrevet af en frafalden fra Hizb-ut-Tahrir og spurgte retorisk:
- Hizb-ut-Tahrir er en lovlig organisation i Danmark, så hvorfor ikke snakke med dem?
Det eksempel kastede konfliktforsker Assad Ahmad på bordet, da han stod for en workshop om 'mødet med den radikaliserede unge' på radikaliseringskonferencen torsdag i Kolding.
Med baggrund i et internationalt - dansk-tysk-fransk-engelsk - forskningsprojekt om inkluderende praksis lagde han op til en drøftelse af værdier, sprog og ikke mindst 'værdikamp':
- Siden man taler om en værdikamp, er der åbenbart nogen, der vinder, og nogen, der taber. Der er noget, der skal vindes, men at det af gode grunde må opleves som uhensigtsmæssigt for taberne, kan måske være med til at bidrage til synspunktet: 'Vi skaber vores terrorister selv'.
- Vi har alle brug for social accept, fremhævede Ahmad. For forståelse, respekt og at blive taget med på råd. Og ignoreres ens grundlæggende værdier, kan det betyde en begyndende radikalisering. Det er ikke en isoleret proces, men vi må være opmærksomme på det.
- Som i eksemplet med den 12-årige flagsvinger, er der tale om, at når grundlæggende værdier bliver overskredet, så reagerer vi. Værdier står ikke til forhandling - og det er ligesom med tørklædedebatten.
- Menneskeligt ligeværd er centralt i alle former for dialog. Man kan stå forskelligt med hensyn til magtrelation, uddannelse, herkomst, men rent menneskeligt må der være tale om ligeværd.
Angst for at miste basal identitet
'Man kan ikke forandre den anden, men man kan ændre på sig selv'. Den sætning fandt Ahmad også central - ikke mindst hvis f.eks. en 'værdikamp' bliver til fastlåste positioner: Det er svært, men man kan godt ændre sprog og adfærd over for én, man er i konflikt med.
Ahmad vurderede, at angst for at miste basal identitet ofte kan føre til, at man vender sig mod grundlæggende værdier. Også i Danmark, hvor f.eks. Dansk Folkepartis venden sig mod gamle, nationale værdier kan blive et element i polariseringen. En del af identiteten kan blive at se ned på de andre, sagde han og nævnte ikke mindst mediernes rolle og ansvar.
I spørgsmålet om sprogets betydning nævnte Ahmad, hvordan f.eks. Danmarks Statistik skelner mellem danskere og efterkommere af indvandrere: Danskere skal selv være født her - og mindst en af ens forældre også. Det betyder i hans egen familie, at hans ene barn er dansker, men den anden, der er født i Schweiz, ikke. Så han skal af den grund bl.a. stemme til de lokale integrationsråd.
Ansvar for andres gerninger
Eksemplet fra 12. september 2001 fik gademedarbejder Henrik Sondrup fra Holstebro Kommune til at konstatere, at der selvfølgelig må være plads til ytringer, der faldt inden for de demokratiske spilleregler. Og at det er vigtigt at sende et signal, der søger viden og ikke udtrykker intolerance.
For Assad Ahmad gjaldt det ikke mindst om, at det må handle om at tage dialogen: 'Det, jeg kender til, er noget andet end det, du kender til'. Han hæftede sig i den sammenhæng også ved, at 27 ud af 29 interview-personer i undersøgelsen spurgte: 'Hvorfor skal jeg gøres ansvarlig for andres gerninger?' Og der er pressen ikke afbalanceret, pegede han på.
Han afsluttede workshoppen med at oplyse, at han selv deltager i dialogforum med PET - nu i en tid, hvor fænomenet dialog er under stærkt politisk pres.
Han anbefalede bogen 'The islamist' skrevet af en frafalden fra Hizb-ut-Tahrir og spurgte retorisk:
- Hizb-ut-Tahrir er en lovlig organisation i Danmark, så hvorfor ikke snakke med dem?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
