SYDDANMARK: Otte kommuner i Region Syddanmark har sløset med indstilling til fleksjob, viser en praksisundersøgelse, som Beskæftigelsesankenævnet i Syddanmark netop har afsluttet.
To tredjedele af kommunernes tilkendelser af fleksjob var ikke i orden, skriver Fyens Stiftstidende.
Der mangler dokumentation for:
- at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat,
- at alt relevant har været forsøgt for at holde borgeren i ordinær beskæftigelse, og
- at arbejdsprøvningen ofte har været utilstrækkelig.
Undersøgelsen omfatter 111 bevillinger af fleksjob fra otte kommuner i Syddanmark: Billund, Kolding, Langeland, Nyborg, Odense, Svendborg, Vejen og Aabenraa.
Nævnet har afholdt dialogmøde, hvor det kom frem, at nogle kommuner ikke har været tilstrækkeligt omhyggelige med at indsende samtlige relevante bilag til nævnet, hvilket kan være en medvirkende årsag til det negative resultat.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.