sammentænkes med udbygning af kollektiv trafik. Byerne skal ikke brede sig på landskabets bekostning, derimod skal de tage hensyn til naturen og sikre en bæredygtig og levende region.
Disse overordnede mål er Region Sjællands 17 borgmestre enige om. Og på et møde sammen med regionsformand Kristian Ebbensgaard (V) og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) besluttede de at indgå i et samarbejde med regionen og staten.
Sammen vil de finde fælles frivillige
planlægnings-løsninger, der gavner Sjællands udvikling.
Sjællandsprojektet skal samarbejde om den fysiske planlægning og den trafikale infrastruktur for at sikre en region med høj tilgængelighed, gode vækstbetingelser og levende, tætte byer.
Der skal opstilles et ”Strukturbillede for en bæredygtig og levende Sjællandsregion år 2030”, som viser relationerne mellem Region Sjælland og Hovedstaden samt rollefordelingen mellem regionens byer.
Desuden skal et fælles idékatalog blandt andet give bud på byernes vækst, fortætning af eksisterende byområder og tilgængelighed til stationerne og trafikale knudepunkter.
- Når man har hovedstadsområdet som nabo, kan man godt blive lidt glemt. Derfor er det flot, at borgmestrene i Region Sjælland tager udfordringen op og klart signalerer, at resten af Sjælland også har brug for en samlet, dynamisk udvikling. Ved at gå i dialog på tværs af kommuner sammen med region og stat får man de bedste forudsætninger for et bedre og mere sammenhængende Sjælland, siger Troels Lund Poulsen.
Viceborgmester Jens Stenbæk (C), Holbæk og borgmester Henrik Holmer (S), Vordingborg, der er
formand og næstformand i Kommunekontaktrådet udtaler:
- I dialogen mellem borgmestre, regionen og staten får vi mulighed for at påvirke den statslige
planlægning, herunder ikke mindst på trafikområdet. Vi bliver samlet bedre rustede til at varetage regionens og kommunernes interesser. Det gælder særligt løsningen af regionens trafikale problemer. Det er vigtigt at samtænke byudvikling og infrastruktur på en sådan måde, at trængsel og udslip af klimagasser reduceres.
Regionsformand Kristian Ebbensgaard, Region Sjælland:
- Vi kan få løst mange problemer på Sjælland med dette projekt. Dialogen om regionens udvikling er vigtig og det er derfor godt at kommuner, stat og region igennem Sjællandsprojektet nu styrker dette samarbejde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.