Flere kommuner forringet handicaphjælperes vilkår ved for eksempel at inddrage deres sjette ferieuge, ved at forringe deres ulempetillæg og lignende.Men det må der gøres noget ved, mener SFs handicapordfører Annette Vilhelmsen ifølge foa.dk.
Hun foreslår, at partierne bag satspuljen sammen finder en løsning sammen med kommunerne, de handicappedes organisationer, FOA, 3F, og de arbejdsgiverorganisationer, der har overenskomsten.
Det er midler fra satspuljen, der via kommunerne bevilges til de handicappede til aflønning af handicaphjælperne, og fra starten har der ikke været nok penge til at dække alle elementer i en normal overenskomst. Der er ikke afsat ekstra midler til handicaphjælperne i det seneste forlig om satspuljen, der blev indgået fornylig.
- Men det er set før, at satspuljepartierne har fundet midler undervejs. Og der er jo ikke tale om en svimlende sum, siger Annette Vilhelmsen, der vil tage kontakt til social- og integrationsminister Karen Hækkerup med henblik på at få samlet satspuljepartierne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.