I Vestjyllands Storkreds faldt der ved FV19 et kredsmandat til SF, som gik til Signe Munk, der igen er partiets spidskandidat i storkredsen. Munk, der er tidligere byrådsmedlem i Viborg fra 2009-2013 og tidligere næstformand i partiet fra 2014-2019, er for tiden på barsel og afløst i Folketinget af førstestedfortræderen, Karsten Filsø. Filsø holder dermed orlov fra byrådet i Holstebro og er igen nummer to på listen.
Stemmesedlen ser ens ud i de 11 enkeltkredse, hvor der denne gang er syv kandidater mod ni sidst. Udover de to første er der tre gengangere: Bente Refslund, klimaudvalgsformand i Skive Anders Bøge og Emma Thorup Jacobsen. Nye på listen er Meritta Bjerregaard og Niels Kristian Larsen. Derimod er tidligere byrådsmedlem i Aarhus Andreas Albertsen ikke længere på listen ligesom Hanne D. Jacobsen, Peter Nowack og Anders Udengaard.
Vestjyllands Storkreds har blå overvægt: Ved FV19 blev 16 mandater fordelt således: Fem til V, fire til S, to til K, og et mandat hver til partierne R, SF, EL, LA og DF.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.