RANDERS: Modsat de seneste mange kommunalvalg vil SF i Randers ikke i år indgå i et valgforbund med Socialdemokratiet. I stedet er SF i valgforbund med Enhedslisten og Velfærdslisten, og målet er en ny kurs i Randers, oplyste de tre partier mandag på et pressemøde ifølge Din Avis og TV2 Østjylland.
Rosa Lykke Yde (SF), som selv har meldt sig som borgmesterkandidat, kalder det et fravalg af Socialdemokratiet og en kritik af en politisk kultur. Hun og de to øvrige partier kritiserer borgmester Torben Hansen (S) for at holde nogle partier uden for forhandlinger og for at lægge sig for tæt op ad de blå partier.
Der er lagt op til et spændende valg i Randers, hvor hele seks borgmesterkandidater har meldt sig. Det er Torben Hansen (S), Claus Berggren (V), Rosa Lykke Yde (SF), Erik Bo Andersen (Østbroen), Mogens Nyholm (R) og Niels-Jørgen Thomsen (K). Byrådets 31 pladser er fordelt mellem ikke færre end 11 partier/lister og to løsgængere. Socialdemokratiet er størst med 10 mandater.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.