Rift om de seks milliarder kroner i satspuljen. Forhandlingerne indledes i dag
Partierne i Folketinget, som er med i det såkaldte satspulje-forlig, indleder i dag forhandlinger om fordelingen af 5,9 milliarder kroner i den omstridte satspulje. Socialordførere og finansordførere er i dag til første forhandlingsmøde hos finansministeren.
I de seneste uger har flere partier fremlagt forslag, som skal finansieres af puljen. Dansk Folkeparti vil hente penge til en ekstra check til førtidspensionister i puljen. Regeringen vil indføre en plejehjemsgaranti med satpuljepenge. Socialdemokraterne har foreslået at hele puljen bruges til forbedring af førtidspensionen. Finansieringen af puljer til de allersvageste skal i stedet flyttes over i finanslovforhandlingerne.
Det Radikale Venstre vil fastholde, at satspuljen skal bruges til projekter for de svageste grupper. I år vil partiet blandt andet afsætte penge til nye svage grupper i forbindelse med kommunernes nye ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme.
- SATS-puljen skal gå til de svageste i det danske samfund. Den skal gå til nye initiativer og projekter, som ellers ikke kan tilgodeses under de nuværende puljer, siger socialordfører Martin Lidegaard.
Socialordfører for Venstre, Hans Andersen, er ikke nervøs for at puljen bliver udhulet af nye forslag. Og han mener at en plejehjemsgaranti hører hjemme i satspuljen.
- Ældre som venter på en plejehjemsplads, er også en udsat gruppe. Derfor skal vi da fortsat støtte projekter for handicappede, hjemløse og andre. Jeg tror at vi finder en løsning, siger Hans Andersen.
Han afviser Socialdemokraternes forslag om at finansiere en generel stigning i førtidspensionen med puljemidlerne. Men afviser ikke, at der kan findes penge til Dansk Folkepartis forslag om en ekstracheck til førtidspensionister.
- Det må vi diskutere. Jeg tror at vi finder en løsning, siger han.
Fakta
Satspuljen skal ifølge loven anvendes til "foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for overførselsindkomstmodtagere, og til forebyggende foranstaltninger mv. over for svage grupper".
Udmøntningen af satspuljen sker på Finansloven. Puljens størrelse bestemmes af den såkaldte satsreguleringsprocent. Satspuljemidlerne er kort fortalt penge, som skulle have været udbetalt i overførselsindkomster, hvis overførslerne fulgte den almindelige pris- og lønudvikling. Det gør de ikke, og partierne i Folketinget (minus Enhedslisten) har derfor bestemt, at "besparelsen" skal øremærkes til sociale projekter.
lg
I de seneste uger har flere partier fremlagt forslag, som skal finansieres af puljen. Dansk Folkeparti vil hente penge til en ekstra check til førtidspensionister i puljen. Regeringen vil indføre en plejehjemsgaranti med satpuljepenge. Socialdemokraterne har foreslået at hele puljen bruges til forbedring af førtidspensionen. Finansieringen af puljer til de allersvageste skal i stedet flyttes over i finanslovforhandlingerne.
Det Radikale Venstre vil fastholde, at satspuljen skal bruges til projekter for de svageste grupper. I år vil partiet blandt andet afsætte penge til nye svage grupper i forbindelse med kommunernes nye ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme.
- SATS-puljen skal gå til de svageste i det danske samfund. Den skal gå til nye initiativer og projekter, som ellers ikke kan tilgodeses under de nuværende puljer, siger socialordfører Martin Lidegaard.
Socialordfører for Venstre, Hans Andersen, er ikke nervøs for at puljen bliver udhulet af nye forslag. Og han mener at en plejehjemsgaranti hører hjemme i satspuljen.
- Ældre som venter på en plejehjemsplads, er også en udsat gruppe. Derfor skal vi da fortsat støtte projekter for handicappede, hjemløse og andre. Jeg tror at vi finder en løsning, siger Hans Andersen.
Han afviser Socialdemokraternes forslag om at finansiere en generel stigning i førtidspensionen med puljemidlerne. Men afviser ikke, at der kan findes penge til Dansk Folkepartis forslag om en ekstracheck til førtidspensionister.
- Det må vi diskutere. Jeg tror at vi finder en løsning, siger han.
Fakta
Satspuljen skal ifølge loven anvendes til "foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for overførselsindkomstmodtagere, og til forebyggende foranstaltninger mv. over for svage grupper".
Udmøntningen af satspuljen sker på Finansloven. Puljens størrelse bestemmes af den såkaldte satsreguleringsprocent. Satspuljemidlerne er kort fortalt penge, som skulle have været udbetalt i overførselsindkomster, hvis overførslerne fulgte den almindelige pris- og lønudvikling. Det gør de ikke, og partierne i Folketinget (minus Enhedslisten) har derfor bestemt, at "besparelsen" skal øremærkes til sociale projekter.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
