Samsø er ikke længere CO2-neutral

Nu tæller landbrug og færgetransport også med i regnskabet, og eksport af grøn el fra Samsø erstatter efterhånden mindre fossil energi på fastlandet.
2. JUN 2020 14.26

SAMSØ: Kommunalbestyrelsen på Samsø har vedtaget en klimahandlingsplan efter sammen med projektet Biosamfund Samsø at have arbejdet på at afdække, hvilke klimaudfordringer samt mulige løsninger der er på Samsø. Handlingsplanen skal danne grundlaget for dialog med de forskellige parter på Samsø, der skal komme med input til løsninger på klimaudfordringerne, oplyser kommunen.

Den nye plan viser, at Samsø ikke længere er CO2-neutral, fordi landbruget og færgetransport nu også medtages i regnskabet, og fordi eksport af grøn el fra Samsø efterhånden erstatter mindre fossil energi på fastlandet.

En af de store effekter, der kan opnås på kort sigt, er at udfase fossile brændstoffer som gas, diesel og benzin i transportsektoren. Derudover skal det også undersøges, hvordan CO2-udledninger fra landbruget mindskes. 

Samsø er sammen med 19 andre kommuner med i et projekt finansieret af Realdania og Concito, der skal hjælpe kommunerne med at følge i fodsporene fra de mest klimavenlige byer på verdensplan. Gennem det projekt har Samsø fået teknisk hjælp og sparring fra både danske og internationale eksperter mod målet om at nå Parisaftalen på kommunalt niveau. 

Ambitionen med klimahandlingsplanen er, at den skal revideres en gang årligt. Første gang, den skal revideres, er primo 2021 efter første dialog med interessegrupperne.  

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt