
KØGE: Som en del af Køge Kommunes breddeidrætsprojekt sættes der fokus på samarbejde mellem idrætsforeninger og SFO'er.
- Et tæt samarbejde mellem foreninger og SFO'er skaber rigtig gode muligheder for at få fat i de børn, der ikke er med i idrætsforeningerne. De børn som idrætsforeningerne ikke har fat i, har SFO'en som oftest kontakt med, fortæller formand for Kulturudvalget, Erik Swiatek (S).
De lokale samarbejder mellem foreninger og SFO'er bliver udviklet lokalt, derfor er der store forskelle på, hvad samarbejdet går ud på.
I Ellemarken er der indgået et samarbejde mellem Ellemarkens SFO2 – Spidsen og Køge Boldklub, som arrangerer 'fodbold for sjov i Ellemarken'. Initiativet bakkes op af projektet Sund Zone.
I Vemmedrup er der valgt en anden tilgang til samarbejdet. Her arbejdes der for at styrke den lokale opbakning til Vemmedrup børnenes idrætsdeltagelse. Idrætsforeningen Vemmedrup IF og SFO'en vil sammen lave et informationsmøde i Vemmedrup, hvor de sætter fokus på forældrenes betydning for børnenes idrætsdeltagelse.
- Det er alt afgørende, at samarbejdet får lov til at udvikle sig lokalt, det betyder, at samarbejdet kommer til at give mening for begge parter, og at samarbejdet derfor bliver til en naturlig del af hverdagen, fortæller projektleder, Anna Valgreen.
Frivillige trænere
Ni foreninger deltager i projektet, og i maj sendte de til sammen 34 frivillige på uddannelse i pædagogisk idræt. Foreningerne har herigennem fået kendskab til, hvordan der arbejdes med idræt i SFO'erne, hvor der bl.a. tænkes i pædagogiske mål i idrætsaktiviteterne.
- Det er vores håb, at ved at give de frivillige viden om, hvordan man i foreningerne kan arbejde med idræt som et pædagogisk redskab, så vil de i fremtiden have nemmere ved at fastholde de børn og unge, som kommer i foreningen, som ellers hurtigst ville forsvinde igen, fortæller projektleder, Anna Valgreen.
Hun påpeger også, at et fælles udgangspunkt for at tale om idræt, kan være afgørende for at få etableret et godt og ligeværdigt samarbejde mellem foreningerne og SFO'erne.
De fleste aktiviteter starter op efter sommerferien, hvor der bliver lavet forskellige idrætsaktiviteter i SFO tiden men enkelte aktiviteter er allerede startet op.
Projektet løber til udgangen af april 2012, hvor samarbejdet gerne skulle være forankret lokalt i foreningerne og SFO'erne.
jos
Foto: http://www.flickr.com/photos/dullhunk/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.