
Eleverne bliver taget med på råd, hørt og taget alvorligt på såkaldte rettighedsskoler, og det øger både trivslen og reducerer mobning. Fra dette skoleår er der nu otte rettighedsskoler i landet, og flere skoler viser ifølge Unicef interesse for konceptet.
Langelinieskolen i København blev i 2013 den første rettighedsskole i Danmark, og skolen har i samarbejde med Unicef været med til at udvikle den danske model for skolerne, så den passer til det danske skolesystem. Skolen fungerer fortsat som pilotskole, og samarbejdet har efter elevernes vurdering været en stor succes:
Skolens egne baseline undersøgelser viser nemlig en stor stigning i antallet af elever, der er glade for at gå i skole, og Langelinieskolen topper desuden Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse i Københavns Kommune.
Bygger på Børnekonventionen
Børnekonventionen er selve hjertet i Unicefs rettighedsskoler, der startede i Storbritannien tilbage 2006, og som sidenhen har spredt sig til Canada, Sverige og mange andre lande. Alene i Storbritannien er der i dag over 4000 rettighedsskoler og 35 pct. af alle skoler i Skotland har valgt at inddrage Børnekonventionen i hverdagen
Skolerne baserer sig på de fire byggesten viden, elevinddragelse, lederskab og læring, og skolen skal endvidere arbejde sig igennem seks trin i løbet af det første år. Helt centralt står det særlige rettighedsråd, hvor børnene bliver hørt og inddraget, og som også er med til at lave skolens handlingsplan.
Ledelsen skal afgive beføjelser til eleverne
Ikke to rettighedsskoler er ens, da baseline-undersøgelser blandt eleverne danner grundlag for, hvor der skal sættes ind, og dermed er børnene med til at præge skolen i langt højere grad end på almindelige folkeskoler.
Chef for Børn og ungearbejdet i Unicef Anne-Mette Friis fortæller, at alle skoler som udgangspunkt kan blive rettighedsskoler, men at det kræver, at skolen er villig til at inddrage Børnekonventionens principper i den daglige undervisning:
- Skolen skal være villig til at arbejde med de fire byggesten, og ledelsen skal være villig til at afgive beføjelser til eleverne og se dem som kompetente medarbejdere på skolen.
De otte rettighedsskoler i Danmark er Langelinieskolen, Ellebjerg Skole og Christianshavns Skole i Københavns Kommune, Øster Starup Skole i Vejle Kommune, Kildegårdsskolen i Herlev Kommune samt Dagmarskolen, Vigersted Skole og Ådalsskolen i Ringsted Kommune.
Fakta om Unicefs rettighedsskoler:
Børnekonventionen indføres på fire niveauer:
- Alle med tilknytning til skolen skal kende Børnekonventionen
- Eleverne er med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag
- Skolens ledelse viser respekt for børns rettigheder i alle beslutninger og målsætninger
- Skolens regler, vedtægter og læseplan er i overensstemmelse med Børnekonventionen
Skolen skal endvidere arbejde sig igennem følgende seks trin det første år:
- Trin 1: Viden
Her lavers der baseline undersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder efterfulgt af workshops for ledelse, bestyrelse, hele skolens personale og elevråd. Forældre informeres- Trin 2: Lederskab
Rettighedsrådet dannes, og lærere og pædagoger inddrager Børnekonventionen, hvor det falder naturligt i den daglige undervisning- Trin 3: Undersøgelser
Rettighedsrådet er tovholder på tryghedsvandringer og tilgængelighedsundersøgelser, som danner grundlag for den handlingsplan, som skolen skal lave
- Trin 4: Planen laves
Rettighedsråd laver en plan for, hvordan skolen skal arbejde med børnerettigheder resten af året- Trin 5: Planen sættes i værkSkolen udarbejder/reviderer desuden fx krise-/sorgplan, mobbepolitik, ligeværdighedserklæring og rutiner for konflikthåndtering
- Trin 6: Evaluering
Kilde: www.unicef.dk
Du kan læse mere om rettighedsskolerne her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.