Hvor længe skal vi beholde en indlysende uretfærdighed? spørger de fattige kommuner. De vil af med hovedstads-udligningen i den kommende reform af udlignings-systemet
13. DEC 2005 7.33
En grundlæggende uretfærdig ordning. Helt, helt hen i vejret. Indlysende forkert.
Sådan beskriver Flemming Eskildsen, formand for De Skæve Kommuner og venstremand den såkaldte hovedstadsudligning.
Efter hans mening, er der én måde, som udligningssystemet for alvor kan blive mere retfærdigt på: Nemlig ved at fjerne hovedstadsudligningen.
Ordningen betyder, at omkring to milliarder kr. omfordeles mellem 50 kommuner i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter. (Læs mere i dagens julekalender om Hovedstadsudligning).
- Det er klub for de rige. En superliga, der fordeler penge imellem sig selv så andre ikke kan få del i dem, siger den nuværende borgmester i Sundsøre Kommune og kommende borgmester i Ny Skive.
Hvorfor skulle rige have ret til bedre service?
- Modargumentet fra hovedstadskommunerne er, at det er dyrere at bo i hovedstadsområdet. Husene er dyrere, leveomkostningerne er generelt højere ? og de vellønnedes forventninger til serviceniveauet er højere. Nogen vil måske også sige, at hvis man tjener flere penge, så har man ret til højere service. Men det holder jo slet ikke ud fra et retfærdighedssynspunkt: Hvor mange penge folk har på lommen, har intet at gøre med, hvilket serviceniveau, de har ret til. Det burde være stort set det samme uanset hvor man bor, siger Flemming Eskildsen.
Gammel kamp
Synspunktet er ikke nyt fra De Skæve Kommuner, som har tordnet mod hovedstadsudligningen lige siden foreningen blev dannet for små tyve år siden.
Men nu er modstanden mere aktuel end nogensinde, da udligningssystemet står lige foran en reform.
I fem ud af de syv modeller fra embedsmændene lægges der op til at bevare hovedstadsudligningen stort set i den form, vi har i dag. Kun én model opererer med helt at fjerne den, og en anden med en mere snæver model.
Ingen støtte fra Løkke
I princippet står alt åbent i forhold til denne politisk varme kartoffel. Men reelt ser det ikke overbevisende ud, mener Flemming Eksildsen.
Mest fordi han har opgivet at få støtte fra sine parti-kollegaer i toppen, indenrigsministeren og statsministeren.
- Lars Løkke virker ikke som om, at landdistrikter og yderområder er noget, der interesserer ham ret meget, mener Flemming Ekskildsen.
- Det er meget de tunge drenge i de rige kommuner tæt på hovedstaden, der er i stand til at lægge pres på centralmagten og tale deres sag i forbindelse med en udligningsreform. Men det er meget trist, hvis det er muskelkraft og ikke logik og fairness, der kommer til at afgøre et spørgsmål som det her, siger Flemming Eskildsen.
- Statsministeren sagde på et partimøde for kredsformænd og folketingsmedlemmer så sent som januar i år, at hovedstadsudligningen skulle afskaffes. Jeg er meget spændt på, hvad han mener nu.
Torn i øjet
Hovedstadsudligningen er den største torn i øjet på de skæve kommuner.
Men principperne for fordelingen af bloktilskud har lige så længe stået højt på dagsordnen for de skæve (se julekalenderen: "Dem der har skal mere gives?"). Og her er der lagt op til en ændring, så bloktilskuddet fremover skal fordeles efter befolkningstal i stedet for som i dag efter beskatningsgrundlag.
- Det har vi råbt op om i snart 18 år. Det er ubegribeligt, at har kunnet køre så længe, siger Flemming Eskildsen.
Dermed er denne nye nøgle til bloktilskuddet et skridt på vejen - men slet ikke nok, mener de trængte kommuner.
- Selve udligningsniveauet bør hæves op til 70 procent. Vi har tidligere i Det Skæve Danmark lavet en beregning, der viser at 81 procents udligning faktisk ville give en balance, så kommunernes ville få mulighed for at tilbyde nogenlunde samme service. I Sverige kan de finde ud af det; dér har de 80 procents udligning. Hvorfor kan vi så ikke? spørger Flemming Eskildsen.
Kun én af embedsmændenes syv modeller foreslår 70 procent, de øvrige seks 50 procent.
Sovepude for kommunerne
Argumentet mod at hæve udligningsniveauet ? som i dag er på 45 procent (eksklusive hovedstadsudligning), er at det kan blive en sovepude. Kommunerne skal bevare et incitament til at forbedre deres egen økonomiske situation, bl.a. gennem erhvervsudvikling og ved udvikling der trækker vellønnede borgere til.
Det ser da også pænt ud på papiret, men det er ren teori, mener Flemming Eskildsen.
- Man kan nu engang ikke bare skabe et nyt trekantsområde i Vestjylland. Vækstområder hænger uløseligt sammen med store byer og motorveje.
Generelt er hans vurdering af udspillet til en reform af udligningssystemet, at man ikke går gennemgribende nok til værks.
- Vi er lykkelige for, at vi nu endelig står fremme ved noget konkret. Men vi er kede af, at man ikke har ryddet bordet og er begyndt på en frisk. Nu er der lagt op til småjusteringer, som liiiige nøjagtigt får de fleste til at holde mund.
Sådan beskriver Flemming Eskildsen, formand for De Skæve Kommuner og venstremand den såkaldte hovedstadsudligning.
Efter hans mening, er der én måde, som udligningssystemet for alvor kan blive mere retfærdigt på: Nemlig ved at fjerne hovedstadsudligningen.
Ordningen betyder, at omkring to milliarder kr. omfordeles mellem 50 kommuner i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter. (Læs mere i dagens julekalender om Hovedstadsudligning).
- Det er klub for de rige. En superliga, der fordeler penge imellem sig selv så andre ikke kan få del i dem, siger den nuværende borgmester i Sundsøre Kommune og kommende borgmester i Ny Skive.
Hvorfor skulle rige have ret til bedre service?
- Modargumentet fra hovedstadskommunerne er, at det er dyrere at bo i hovedstadsområdet. Husene er dyrere, leveomkostningerne er generelt højere ? og de vellønnedes forventninger til serviceniveauet er højere. Nogen vil måske også sige, at hvis man tjener flere penge, så har man ret til højere service. Men det holder jo slet ikke ud fra et retfærdighedssynspunkt: Hvor mange penge folk har på lommen, har intet at gøre med, hvilket serviceniveau, de har ret til. Det burde være stort set det samme uanset hvor man bor, siger Flemming Eskildsen.
Gammel kamp
Synspunktet er ikke nyt fra De Skæve Kommuner, som har tordnet mod hovedstadsudligningen lige siden foreningen blev dannet for små tyve år siden.
Men nu er modstanden mere aktuel end nogensinde, da udligningssystemet står lige foran en reform.
I fem ud af de syv modeller fra embedsmændene lægges der op til at bevare hovedstadsudligningen stort set i den form, vi har i dag. Kun én model opererer med helt at fjerne den, og en anden med en mere snæver model.
Ingen støtte fra Løkke
I princippet står alt åbent i forhold til denne politisk varme kartoffel. Men reelt ser det ikke overbevisende ud, mener Flemming Eksildsen.
Mest fordi han har opgivet at få støtte fra sine parti-kollegaer i toppen, indenrigsministeren og statsministeren.
- Lars Løkke virker ikke som om, at landdistrikter og yderområder er noget, der interesserer ham ret meget, mener Flemming Ekskildsen.
- Det er meget de tunge drenge i de rige kommuner tæt på hovedstaden, der er i stand til at lægge pres på centralmagten og tale deres sag i forbindelse med en udligningsreform. Men det er meget trist, hvis det er muskelkraft og ikke logik og fairness, der kommer til at afgøre et spørgsmål som det her, siger Flemming Eskildsen.
- Statsministeren sagde på et partimøde for kredsformænd og folketingsmedlemmer så sent som januar i år, at hovedstadsudligningen skulle afskaffes. Jeg er meget spændt på, hvad han mener nu.
Torn i øjet
Hovedstadsudligningen er den største torn i øjet på de skæve kommuner.
Men principperne for fordelingen af bloktilskud har lige så længe stået højt på dagsordnen for de skæve (se julekalenderen: "Dem der har skal mere gives?"). Og her er der lagt op til en ændring, så bloktilskuddet fremover skal fordeles efter befolkningstal i stedet for som i dag efter beskatningsgrundlag.
- Det har vi råbt op om i snart 18 år. Det er ubegribeligt, at har kunnet køre så længe, siger Flemming Eskildsen.
Dermed er denne nye nøgle til bloktilskuddet et skridt på vejen - men slet ikke nok, mener de trængte kommuner.
- Selve udligningsniveauet bør hæves op til 70 procent. Vi har tidligere i Det Skæve Danmark lavet en beregning, der viser at 81 procents udligning faktisk ville give en balance, så kommunernes ville få mulighed for at tilbyde nogenlunde samme service. I Sverige kan de finde ud af det; dér har de 80 procents udligning. Hvorfor kan vi så ikke? spørger Flemming Eskildsen.
Kun én af embedsmændenes syv modeller foreslår 70 procent, de øvrige seks 50 procent.
Sovepude for kommunerne
Argumentet mod at hæve udligningsniveauet ? som i dag er på 45 procent (eksklusive hovedstadsudligning), er at det kan blive en sovepude. Kommunerne skal bevare et incitament til at forbedre deres egen økonomiske situation, bl.a. gennem erhvervsudvikling og ved udvikling der trækker vellønnede borgere til.
Det ser da også pænt ud på papiret, men det er ren teori, mener Flemming Eskildsen.
- Man kan nu engang ikke bare skabe et nyt trekantsområde i Vestjylland. Vækstområder hænger uløseligt sammen med store byer og motorveje.
Generelt er hans vurdering af udspillet til en reform af udligningssystemet, at man ikke går gennemgribende nok til værks.
- Vi er lykkelige for, at vi nu endelig står fremme ved noget konkret. Men vi er kede af, at man ikke har ryddet bordet og er begyndt på en frisk. Nu er der lagt op til småjusteringer, som liiiige nøjagtigt får de fleste til at holde mund.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
