Sårbare børn bliver i stigende grad anbragt sammen med kriminelle

I 2012 var otte procent af de unge på sikrede institutioner anbragt på såkaldte sociale pladser. Danske Regioners seneste tal, der er udkommet denne sommer, viser, at andelen er steget til 46,5 procent i 2024.

Det skriver Dagbladet Information.

Udviklingen er problematisk, siger flere aktører, der er i berøring med systemet, til Information. De advarer om, at når sårbare unge anbringes på sociale pladser under fængselslignende forhold i et voldeligt og barsk miljø, risikerer de at komme i yderligere mistrivsel eller ligefrem ind i en kriminel løbebane.

Blandt kritikerne er Malou Ehmer, der som advokat hos Kontra Advokater flere gange har repræsenteret socialt anbragte børn på sikrede institutioner. Hun er chokeret over udviklingen.

- Jeg kan ikke tro, at politikere eller borgere forstår, hvad det er for et sted, vi sender nogle af de mest sårbare unge hen til. Så havde man gjort noget ved det med det samme – det her system er ufatteligt, siger hun til Information.

Også Institut for Menneskerettigheder er kritisk:

- Vi mener, at der er overhængende fare for, at individuelle børns menneskerettigheder bliver overskredet i de danske sikrede institutioner. Derfor mener vi også, at det er meget vigtigt, at vi fra politisk hold får kigget på det her område så hurtigt som muligt, siger jurist og specialkonsulent Peter Kristian Hjaltason til Information.

Politiker overrasket

Det kritiske blik på udviklingen i børnegruppen er ikke ny. Den blev blandt andet beskrevet og kritiseret i Information allerede i 2016 og siden af DR i 2020, hvor den daværende formand for Danske Regioners Psykiatri- og socialudvalg, Sophie Hæstorp Andersen (S), der i dag er social- og boligminister, erkendte, at der skulle holdes skarpt øje med udviklingen.

Information har forelagt kritikken for Sophie Hæstorp Andersen, som dog ikke har haft mulighed for at give en kommentar på grund af ferie.

Oplysningerne om indretningen af de sikrede institutioner kommer som en overraskelse for Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius. Hun forklarer, at man tidligere har afsat penge til de sikrede institutioner med henblik på at adskille de to børnegrupper og lave en mere målrettet indsats.

- Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at de her to børnegrupper stadig sad sammen i de sikrede institutioner. Det er jeg nødt til at tage til efterretning, for sådan skal det slet ikke være, siger hun til Information.

Ingen entydig forklaring

Der er ikke et entydigt svar på, hvorfor de sociale pladser fylder mere og mere på institutionerne, men Ann-Karina Henriksen, der er antropolog og forsker hos Københavns professionshøjskole, siger til Information, at der er nogle forskellige omstændigheder, som kan spille ind.

Først og fremmest er ungdomskriminaliteten – og dermed de retlige anbringelser – faldet. Det har skabt ledig kapacitet på institutionerne og åbnet for flere sociale anbringelser.

Derudover mener hun, at vi gennem de sidste 10-15 år af set en "afspecialisering" af det specialiserede socialområde. Det betyder, at de børn og unge, som har nogle af de mest komplekse problemstillinger, ikke længere kan rummes i det nuværende danske institutionslandsskab uden om de sikrede institutioner.

Hvert år er der omkring 500 anbringelser i Danmarks otte sikrede institutioner – landets mest sikrede botilbud for børn og unge mellem 12 og 17 år. Her er yderdøre og vinduer altid aflåst, matriklerne er indhegnet af betonmur, hegn eller ståltråd, og så har personalet mulighed for at placere de unge i isolation.

De sikrede institutioner er det mest indgribende værktøj, staten råder over på børn- og ungeområdet.