KØBENHAVN: På opfordring fra EL vil Frank Jensen gå ind i budgetforhandlingerne med et udspil om at fordoble budgettet til billige boliger til 130 mio. kr. i 2013. Det vil skabe 650 almene boliger - et niveau, han lover at holde de kommende år:
- Hvis den nuværende befolkningsudvikling med næsten 1.000 ekstra københavnere om måneden holder, skal vi bygge 45.000 nye boliger - heraf 9.000 almene - inden 2025, siger han til Politiken.
Huslejen kommer ikke helt ned på de 5.000 kr., som Ritt Bjerregaard lovede i sin tid, men den bliver lavere end privat udlejningsbyggeri; gennemsnitlig 7.500-8.500 for en lejlighed på knap 100 kvm. Det var EL, der relancerede ideen om billige boliger, så lavtlønnede kan bo i byen - og en opdeling i cafelattereservater og taberghettoer undgås.
København kan komme helt op på 650 almene boliger næste år mod 230 i år, fordi regeringen har lovet at nedsætte det såkaldte grundkapitalindskud fra 14 til 10 pct. Dermed kan de støtte 30 pct. flere billige boliger for de samme penge.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.