ROSKILDE: Efterhånden som kommunernes kommunikation i stigende grad digitaliseres, er der en tendens til, at megen borgerrettet information lægges på kommunens hjemmeside.
Men når lokalplaner eller landzonetilladelser er i behandling eller vedtaget, skal de offentliggøres, og det bør kommunen have en procedure for, som inkluderer den lokale presse, lyder det fra KL.
I Roskilde Kommune har man valgt en fuldt ud lovlig politik og procedure, til når der skal annonceres lokalplanforslag og lignende. Kommunikationschef Holger Petersen fortæller, at alle borgere skal informeres om lokalplaner og lignende, men noget information er ikke lige relevant for alle:
- Vi accepterer selvfølgelig, at vi ikke blot kan lægge alt på hjemmesiden, for alle borgere skal have informationen og mange læser kun lokalavisen. Omvendt er det vores vurdering, at mange afgørelser om fx landzonetilladelser kun interesserer få personer.
- Er det derimod en ændring af et område i midtbyen i Roskilde, som berører mange mennesker, sørger vi for at annoncere mere markant.
I Roskilde har man således valgt at kombinere webmediet og de lokale aviser. I avisen står der, hvor man kan finde mere information på hjemmesiden. Hvis en lokalplanændring berører mange, informerer man mere i lokalavisen end ved små sager.
- Det er en vurderingssag fra vores side, hvor meget der skal annonceres. Man er selvfølgelig altid velkommen til at henvende sig til os, hvis man er utilfreds. Men vi mener, at vi på denne måde får prioriteret vores annoncepenge rigtigt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.